Bageskolen

Bageskolen

Tip no. 004 / Tørgær vs Frisk gær

Bager du kun med frisk gær? Eller bruger du også tørgær engang imellem? Der er ingen forskel i dit endelige bageresultat, om du bruger frisk gær eller tørgær, men der er forskel på, hvordan det anvendes.


Frisk gær
Med frisk gær er det altid en god idé, at gæren har stuetemperatur før brug. Væsken som gæren røres ud i skal helst være “lillefingervarm”, det som den professionelle bager vil karakterisere som ca. 28 grader. Til bløddeje og rugbrødsdeje skal væsken dog være varmere, nemlig omkring 35-37 grader. Men husk, hvis væsken er for varm, dræber den gærcellerne, og det betyder, at brødet ikke hæver som forventet.

Hvis det er en bløddej, du skal lave, er et godt tip at smelte smørret og hælde den kolde mælk i. Så er temperaturen passende til gæren. Endnu et godt tip er at lade gæren ligge ca. 2 minutter i den lune blanding, før du rører den ud. Så er det nemlig meget nemmere at røre gæren ud i væsken.

Husk at frisk gær endelig ikke må røres ud i salt eller sukker, det hæmmer og dræber de aktive gærceller, så gærens virkning udebliver.

Når du laver en koldhævet dej, skal gærmængden som tommelfingerregel reduceres til det halve i forhold til almindelig gærtilsætning. Læs mere om koldhævning via Bageskolen her.

Tørgær
En tommelfingerregel siger, at 1 gram tørgær svarer til ca. 3 gram frisk gær. Dvs. 50 gram frisk gær er lig med ca. 14-16 gram tørgær. Valsemøllen Tørgær til Valsemøllen Brødblandinger indeholder fx 2 x 7 gram gær, det svarer til ca. 2 x 25 gram frisk gær.

Tørgær skal altid blandes grundigt ud i melet, før de øvrige ingredienser til dejen tilsættes. Det er de samme regler for temperatur af væske, der gør sig gældende for tørgær som frisk gær – læs ovenfor.

Du skal være opmærksom på, at du generelt får et bedre resultat ved at anvende frisk gær end tørgær til deje med et højt fedtindhold, som fx fødselsdagsboller. Det skyldes, at tørgæren bliver indkapslet af fedtet og derved hæmmes gæren, der har svært ved at hæve. Dette gør sig dog ikke gældende for Valsemøllen Bolleblandinger, da brødblandingen er sammensat i forhold til tørgæren.

Se alle vores bageopskrifter her

+

VIND EN KITCHENAID OG ØKOLOGISK BAGEGLÆDE

VÆR MED TIL AT FEJRE Ø-MÆRKET MED GODT ØKOLOGISK BAGVÆRK  – DELTAG LIGE HER

Godt ØKO bagværk starter med Valsemøllen. For hos os går vi aldrig på kompromis med hverken smag eller bageglæde. Heller ikke når det kommer til økologi. I år fejrer vi det danske Ø-mærkes 30-års fødselsdag med endnu flere økologiske produkter fra Valsemøllen.

Vores sortiment spænder bredt, fra specialmel til brødblandinger, frø, kerner, havregryn, hummus og pesto.

Find inspiration til mere økologisk bagværk her, hvor vi samlet alt det bedste indenfor brød, kager og økologi.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

Præmien er en KitchenAid Artisan køkkenmaskine, 4,8 liter og 30 Valsemøllen ØKO produkter til en samlet værdi af 6.100  kr.

Konkurrencebetingelser
Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge en vinder. Vinderen får direkte besked i uge 20. Præmien er en KitchenAid røremaskine og 30 Valsemøllen ØKO produkter til en samlet værdi af 6.100 kr. Hverken KitchenAid eller produkter kan ombyttes til kontanter.
Konkurrencen kører fra mandag den 23.marts til og med søndag den 10 maj.