Kærnemælkshorn

Kager af gærdej kan noget helt specielt og de saftige kærnemælkshorn er ingen undtagelse. Den luftige dej fyldt med en sød remonce, er den perfekte ledsager til eftermiddagens hyggestunder.

Tænk at så enkelt bagværk kan smage så godt. Opskriften er også super nem at gå til. Så hvis du mangler inspiration til andet end kanelsnegle, er kærnemælkshorn et godt bud. Spis dem mens de er helt friske og frys resten ned, så er der altid lækkert bagværk klar til de uventede gæster.

Se opskrift
kærnemælkshorn

Køkkentid
20 min.

Ventetid
1 t 45 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Kærnemælkshorn: 4 ud af 5 baseret på 11 anmeldelser

Opskrift

16 stk.

Dej
110 g smør, smeltet
200 g kærnemælk
25 g gær
25 g sukker
2 æg (1 æg i dejen + 1 æg til pensling)
425 g Valsemøllen Økologisk Dansk Hvedemel
5 g salt

Remonce
100 g marcipan
75 g blødt smør
75 g rørsukker

Derudover
1 spsk. rørsukker + hakkede mandler

Sådan gør du

  1. Smelt smørret ved lav varme.
  2. Kom kærnemælk og gær i en skål og rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker, smeltet smør, 1 æg, hvedemel og salt og ælt dejen til den er glat, skinnende og har skabt en god glutenstruktur. Ælt i 8-10 minutter ved lav/medium hastighed på røremaskine.
  3. Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 45-60 minutter til dobbelt størrelse. Se bagetip nederst for, hvordan du nemt tjekker, at dejen er hævet nok.
  4. Vend dejen ud på bordet og del den i to portioner á 410 g. Drys med et let lag mel og rul den ene portion dej ud til en cirkel. Dejen skal være cirka 3-5 mm høj.
  5. Skær cirklen ud i 8 trekanter. Kom en skefuld remonce på hver trekant. Fold bunden af trekanten indover remoncen og luk den inde – rul herefter dejen til et horn. Kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Gentag med den anden portion dej.
  6. Dæk kærnemælkshornene med en pose eller husholdningsfilm og et klæde og lad dem efterhæve i 45 minutter ved stuetemperatur.
  7. Tænd ovnen på 200°C varmluft.
  8. Hak mandler fint og rør dem sammen med sukker. Pisk et æg sammen med en gaffel. Pensel dine kærnemælkshorn med æg, drys med mandel/sukker og kom dem i ovnen.
  9. Bag dem i 10-15 minutter til de er gyldne. Afkøl på en rist og nyd.

Bagetip

De fleste gærdeje skal ofte hæve til cirka dobbelt størrelse. Det kan være svært at se på en klump dej, hvornår den er hævet til netop det. Hævetider er kun vejledende i en opskrift. Dejens og rummets temperatur påvirker nemlig dejens hævning meget. Hvis dejen er blevet lunet godt op under en god æltning, så vil dejen hæve væsentligt hurtigere, end hvis den er kold. Et højt fedtindhold i en dej kan også sløve hævningen. Derfor kan det være en god ide at lave en lille test af sin dej for at tjekke, hvornår den er hævet nok. Det kan du gøre indtil, at du får en god fornemmelse af din dej og fremadrettet kan bruge dine sanser til at vurdere, hvornår dejen er tilpas hævet.

Sådan gør du: Kom en klump af dejen i et lille glas. Sæt en streg eller en elastik ved dejens kant. Sæt endnu en streg eller elastik længere oppe på glasset. Hvis dejen f.eks. måler 2 cm i dit glas, så skal du sætte endnu en streg ved 4 cm. Nu kan du nemt holde øje med, hvornår dejen er hævet til dobbelt størrelse. OBS. dejen i glasset kan sagtens rulles ud sammen med den resterende del af dejen, så den ikke går til spilde. Få endnu flere tips til hævning i Bageskolen her.

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.