Valsemøllen er Danmarks største mølle, og når vi maler korn til mel og havregryn på vores tre danske møller udleder det CO2 og andre drivhusgasser. Gennem de senere år har vi derfor arbejdet målrettet med at reducere drivhusgasserne i vores produktion med fokus på mere energieffektive maskiner, mindre spild, dansk korn og kortere transporter.
Det er baggrunden for, at vi nu kan tage næste skridt og producere Valsemøllen mel og gryn CO2e neutralt på vores møller via grøn energi og klimakompensation.
Fra 1. januar 2023 formaler vi Valsemøllen kornprodukter CO2e neutralt. Vi har reduceret størstedelen af forarbejdningens klimaaftryk med grøn energi fra danske vindmøller og har kompenseret for det, vi ikke kan reducere lige nu, ved at købe klimakreditter.
Konkret har vi indkøbt grøn energi fra danske vindmøller og biogas, hvilket står for 92% af mølledriftens klimaaftryk. Vi kompenserer for den resterende del af møllernes CO2e udledning (f.eks. fjernvarme og kølemidler) ved at investere i bevaring af regnskov i Brasilien. Den CO2-besparende effekt ved dette klimaprojekt udligner dermed den resterende del af formalingens klimaaftryk. På den måde bliver formalingen af Valsemøllen mel og gryn CO2e neutral.
Det er formalingen af korn til mel på Valsemøllens møller i Esbjerg, Køge og Svendborg, som er CO2e neutral. Dvs. Valsemøllens del af værdikæden; forarbejdningsdelen fra når kornet er ankommet til møllen indtil produktet med mel, bageblanding eller havregryn forlader vores lager.
Vi har i første omgang haft fokus på at gøre vores egen forarbejdning CO2e neutral, dvs. vores mølledrift. Det betyder ikke, at kornet, der forarbejdes, og melet, det bliver til, også er det. Det afhænger nemlig af, hvordan kornet dyrkes af landmanden. Men det vil være næste skridt for os at arbejde sammen med landmændene for at gøre deres produktion så bæredygtig som muligt. Med CO2e neutral formaling er vi altså ikke i mål endnu, men vi er på vej.
På nuværende tidspunkt kan vi kun selv optimere til en vis grad – ved brug af grøn el, grøn biogas og udskiftning til nyere og mere energieffektive maskiner osv. Derfor har vi i år kompenseret for de resterende 8% af formalingens udledning ved at investere i et skovbevaringsprojekt i Brasilien, der binder CO2 ved at sikre, at regnskoven i området bevares, som ellers ville være i stor risiko for at blive fældet.
Det er selvfølgelig kun den næstbedste løsning. Og derfor har vi også nogle helt konkrete planer for, hvordan vi reducerer yderligere – og også reducerer klimakreditternes andel af regnskabet. Vores målsætning er, at vores egen produktion fra 2030 er CO2e neutral uden brug af klimakompensation.
Vi har valgt udelukkende at indkøbe klimakreditter fra verificerede projekter, hvor der sker en kontrol med udstedelse og annullering af kreditter. Konkret er der valgt kreditter af standarden Verified Carbon Standard og Social Carbon Standard, som er anbefalet af Concito, Danmarks grønne tænketank. Indkøbet af klimakreditter er sket via den anerkendte internationale leverandør ClimatePartner.
Grunden til, at vi har valgt at investere i et internationalt – og ikke dansk projekt er, at der, så vidt vi ved, endnu ikke findes nogen danske projekter, der lever op til de høje kvalitetskrav, vi har sat i tråd med Concitos anbefalinger. Hvis der fandtes danske – eller på sigt kommer – som lever op til disse standarder, så vil vi meget gerne benytte dem.
Når man udarbejder CO2e regnskaber deles de forskellige drivhusgasudledninger op imellem scope 1, scope 2 og scope 3. Scope 1 og scope 2 er de udledninger, som en virksomhed selv kontrollerer direkte.
Vores CO2e neutral formaling af Valsemøllen mel og havregryn dækker over scope 1 og scope 2.
For de fleste fødevarevirksomheder vil det være scope 3, der står for den største andel af det samlede klimaaftryk, og det er også tilfældet hos os. Vi har i vores CO2e regnskab fået kortlagt scope 1 og scope 2, samt de vigtigste områder af scope 3. Resultaterne herfra viser, at scope 1 og 2 står for ca. 5% af det samlede klimaaftryk i hele værdikæden, når grøn vindstrøm og klimakompensation ikke indregnes.
I scope 3 er det særligt råvarernes (kornets) klimaaftryk, der fylder meget. Derfor arbejder vi også tæt sammen med de danske landmænd om, hvordan vi kan få klimaaftrykket på selve råvarerne længere ned – men det er et indviklet og komplekst arbejde, som vi forventer tager flere år at løse.
Derfor er vi startet med at feje foran egen dør ved at gøre vores egen formaling af Valsemøllen mel og havregryn CO2e-neutral som første skridt i den rigtige retning.
Fordi vi ønsker at gå forrest og drive ansvarlig mølledrift. Derfor har vi taget første, vigtige skridt – at feje for egen dør – og gjort vores egen del af værdikæden – formalingen – CO2e neutral via grøn energi og klimakreditter. Vores målsætning er CO2e neutral produktion uden klimakompensation i 2030. Men CO2e neutral formaling er kun første skridt på rejsen mod endnu mere bæredygtige produkter. Næste skridt er det vigtige og langvarige samarbejde med vores leverandører og samarbejdspartnere om også på sigt at gøre hele værdikæden – produkterne fra vugge til grav – CO2e neutrale.
Vores tiltag med CO2e neutral formaling er ét skridt i den rigtige retning, men vi gør meget mere end dette. Vi arbejder bl.a. målrettet med de danske landmænd om at gøre produktionen af korn endnu mere klimavenlig – og på sigt CO2e neutral, ligesom vi gennem vores NaturAks koncept og voksende andel af økologi arbejder med at nedbringe pesticidforbruget i respekt for marken, mennesker og miljøet. Dette er blot et par få eksempler.
Nu har du chancen for at gøre hverdagen lidt bedre, og vinde en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House Doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr. så det bliver endnu sjovere at servere hjemmebag til dem du holder af.
Vi elsker nemlig hverdagen
Derfor har vi udvalgt en række favoritter, som du altid kan få til en god hverdagspris. Valsemøllen Hverdag er dansk mel fra korn, der er dyrket, høstet og malet i Danmark – i respekt for marken, mennesker og miljøet. Find inspiration til nemt og smagfuldt hverdagsbagværk her
Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.
Konkurrencebetingelser
Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderen. Vinderen trækkes den 1. maj 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Præmien er en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdagsserie til en samlet værdi af 8.000 kr. (5.000 kr. Kenwood køkkenmaskine + 1.500 kr. gavekort + 1.500 kr. i produkter). Hverken køkkenmaskine, gavekortet eller produkterne kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra tirsdag d. 07. marts 2023 til og med mandag d. 1. maj 2023.