Vil du bage på grill? Så læs med og få de bedste tips til grillbagning. Din grill kan så meget mere end at stege en god steak eller lune en pølse. Så glæd dig til masser af smag og sprøde brød, når du bager på grillen.
Grillbagning er ikke bare en sommersport – faktisk kan du bage på din grill hele året. Og hvis du tager grillen med til stranden eller på camping, kan du også bage der. Det vigtige er, at din grill har et låg, så den virker som en lukket ovn.
Inden du bager på grill, er det vigtigt at have det grundlæggende på plads. Der kan være stor forskel på hver enkelte grill: størrelsen, kapaciteten, varmekilden og dit øvrige grilludstyr kan variere. Vi giver dig her vores bedste tips, så du kan komme godt i gang med at bage på grill.
Bruger du gasgrill, skal du slukke for den brænder, der er direkte under din bageflade. Så bager du ved indirekte varme. Det er vigtigt, at du bager med bagesten, bagestål eller i en støbejeensgryde, da det er med til at sikre, at brødet får en jævn og ikke for voldsom varmepåvirkning nedefra. Samtidig er de med til at bage brødet nedefra.
Du kan ikke bage dit brød på en bageplade eller i en foliebakke direkte på grillen, da de ikke kan tåle den høje varme, og brødet eller kagerne vil brænde på og blive ødelagt.
Når du skal bage på kulgrillen, skal du bruge cirkulær optænding og bage dit brød eller din pizza i midt på grillen, hvor der ikke er direkte varme. På den måde bager du med indirekte varme og undgår, at dit bagværk får voldsom varme nedefra.
Cirkulær optænding betyder, at du skal lægge kul i en cirkel, langs med kanten af grillen. På den måde bliver bagestenen/bagestålet ikke udsat for direkte varme, og dit brød eller dine kager bliver ikke brændte i bunden. Brug cirkulær varme uanset om du bager, brød, kager eller pizza.
Bagestål og bagesten er lavet til at klare de høje temperaturer, så dit brød får en jævn og ikke for voldsom varme nedefra. Husk, at bagestenen eller bagestålet skal være gennemvarm, før du bager. Gærbrød og surdejsbrød elsker nemlig høj varme! Varmen sætter gang i hæveprocessen, og giver et luftigt og sprødt brød.
Hvis du er bange for, at bagestålet eller bagestenen er for varm, kan du sætte dit brød på en bageplade og sætte den på bagestålet eller bagestenen.
Din grill er ideel til pizza med knasende sprød bund, hvis du ikke ejer en pizzaovn. Vi viser dig, hvordan du bager den bedste pizza på grill.
Din grill er også genial til at bage pitabrød, så I kan få friskbagte pitabrød med plads til masser af fyld. Brug den samme dej til de luftige pita, som du bruger til pizza, eller find vores bagetip på pitabrød her.
En tommelfingerregel siger, at du skal bage brød og kager ved 210-220 grader, mens din pizza på grill skal have 250 grader.
Det bedste er at bruge et termometer, for at måle varmen i din grill. Måske er det allerede indbygget i grillens låg. Termometret måler luftens temperatur i grillen, og det er den, du skal pejle efter, da den flade du bager på typisk vil være meget varmere.
Det er ikke kun retter til aftensmaden, der kan laves på grillen. Når eftermiddagshyggen melder sig, kan du også nemt bage boller på grillen. Med Valsemøllens bageblanding til Boller, er det blot at ælte dejen, forme bollerne og bage dem på grillen. Det er perfekt til campingturen, hvor du måske ikke har en ovn.
Forsøg dig også med at bage vores andre bolleblandinger på grillen, eller eksperimenter med at lave små pizzaer af dejen, som du er nemme at bage, når der er gang i grillen.
Er du nysgerrig og har lyst til at kigge til brødet? Det er skal du helst lade være med. Hver gang du letter på låget, lukker du masser af varme og fugt ud af grillen, så dit brød ikke bliver gennembagt.
Så vær tålmodig og stol på bagetiden i opskriften. Det kan dog være, du skal vende brødet en enkelt gang undervejs, hvis bagestål eller bagesten er meget varm.
Vil du bage det lækreste madbrød direkte på din grill? Her får du vores opskrift på det saftige, italienske focaccia bagt på grill.
Når din dej er færdig med at hæve, er det en god idé at dække den til med et fugtigt viskestykke i 15 til 30 minutter, inden du bager på grillen. Det hjælper dejen til at forblive fugtig, mens skorpen til gengæld bliver lækker sprød, når brødet er bagt.
Har du en god støbejernsgryde med låg, så prøv at bage det lækreste grydebrød på grillen.
Læn dig tilbage og se vores videoer om bagning på grill. De er fyldt med gode råd og inspiration til, hvordan du bager på din grill
Det er ikke kun brød, boller og andre lækkerier af gærdeje, der kan blive bagt på grillen. Med Valsemøllens Chokoladekage er det blot at blande kagedejen, og bage den på grillen. Følg de rådene om at bage på grillen, og opnå gode resultater. Så er det nemt at bage en kage uden en ovn.
til en samlet værdi af over 21.000 kr.
Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.
Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster
Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.
Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.
Konkurrencebetingelser
Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.