Nem chokoladekage på grill – Bageblanding

Selvom camping ofte er lig med ikke så meget bageudstyr, kan du sagtens bage en nem chokoladekage på din grill. Du behøver nemlig slet ikke en ovn og mange ingredienser, for at kunne forkæle dine nærmeste med en lækker kage.

Ferie er lig med afslapning i det danske sommerland med grill og hygge i det lyse sommernætter. Når grillen alligevel er tændt, hvorfor så ikke bage en nem chokoladekage? Med Valsemøllen Chokoladekage kan du nemt røre en kage sammen, uden at skulle have en masse ingredienser klar. Og så kan den nemt og enkelt bages på en grill, så du ikke behøver at være tæt på hverken køkken eller elektricitet. Blandingerne er derfor perfekte at tage med på ferie i enten campingvogn eller sommerhus, hvor der ikke er plads til flere kilo mel og sukker.

Se opskrift
nem chokoladekage

Køkkentid
10 min.

Ventetid
40-50 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Nem chokoladekage på grill – Bageblanding: 3 ud af 5 baseret på 6 anmeldelser

Opskrift

1 lille bradepande ca. 12 stk.

1 ps. Valsemøllen Chokoladekage
1 dl lunkent vand (30°C)
2 dl vegetabilsk olie
3 æg
1 folieform eller støbejernsfad 25 x 30 cm

Brugt i opskriften

Sådan gør du

  1. Hæld posens indhold i en skål, og tilsæt vand, olie og æg.
  2. Rør kagemassen sammen med en ske i ca. 2-3 minutter til den er glat og blank.
  3. Bag kagen i en folieform eller et støbejernsfad. Smør eller beklæd formen med bagepapir. Hæld kagedejen op, og fordel dejen jævnt.
  4. Bag chokoladekagen på 190-200°C ved indirekte varme i 40-50 minutter. Vent med at åbne for grillen til tiden er gået, for ikke at miste for meget varme.
  5. Pynt kagen med glasur og krymmel, og nyd!

Et godt tip: Er det ikke en chokoladekageblanding, som du har ved hånden, når du skal til at bage på grillen? Du kan nemlig også sagtens bage vores andre kagetyper som klassisk sandkage, citronmåne og klassisk krydderkage ved samme fremgangsmåde. Så kan du servere lige præcis jeres favoritkage på den nemme måde.