Kokos chiagrød med ananas og mango

Chiagrød med kokos, ananas, mango og solsikkekerner smager fantastisk. Det er super nemt at lave, og er super forfriskende i sommervarmen.

Når sommervarmen kommer, kan man få lyst til en kold og frisk grød fremfor den varme havregrød. Denne chiagrød med kokos er en skøn morgenmad, der passer sig selv over natten. Den søde og friske grød smager af sommer, og er perfekt til morgenmad, brunchbordet, som en snack eller som en alternativ sundere dessert.

Se opskrift
chiagrød med kokos

Køkkentid
20 min.

Ventetid
6 timer


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Ingredienser

Opskrift til 2 personer

Chiagrød med kokos
1/2 dl Valsemøllen økologiske chiafrø
2 dl mælk
1 nip groft salt
Evt. 1 nip vaniljesukker
1 dl fuldfed kokosmælk (af god kvalitet)

Anana-mango-puré
100 g moden ananas (frossen)
100 g moden mango (frossen)
Lidt vand
Evt. lidt rørsukker eller citron

Topping
Valsemøllen økologiske solsikkekerner (ristede)
Blåbær

Sådan gør du

Dagen før:

  1. Kom chiafrø, rismælk, salt og evt. vaniljesukker i en skål, og rør det grundigt sammen.
  2. Lad skålen stå på køkkenbordet i et kvarters tid.
  3. Rør massen grundigt sammen igen, hvorefter den stilles i køleskabet natten over.
  4. Skær ananas og mango i små tern, og kom dem i fryseren natten over i en frysepose.

Om morgenen:

  1. Bland 1 dl af den fede del af kokosmælken i chiagrøden.
  2. Kom grøden i et par små glas eller skåle.
  3. Kom den frosne ananas, mango og lidt vand i en foodprocessor (eller blender). Brug kun akkurat så meget vand, som der er brug for, for at foodprocessoren kører!
  4. Blend til massen er ensartet og cremet.
  5. Smag til med rørsukker eller citron, alt afhængig af, hvor syrlig eller søde dine frugter er.
  6. Hvis frugterne er godt modne, er det ikke nødvendigt at smage til.
  7. Fordel ananas-mango puréen ovenpå din chiagrød med kokos.
  8. Drys med ristede solsikkekerner.
  9. Server med blåbær.

Et god tip: Skal det gå hurtigt om morgenen, kan du også bruge chiagrøden som basis, og toppe den med frisk frugt og nødder. På den måde går det lidt hurtigere om morgenen. Vil du have endnu mere inspiration til morgenmaden, kan du gå på opdagelse i vores morgenmadsunivers.