Vandbakkelser med hvid chokolade, citron og pistacie

Disse vandbakkelser står i forårets tegn! Den klassiske vandbakkelse har fået et twist af pistacie krakelering og er blevet fyldt med vidunderlig hvid chokolade og citroncurd.

Alle anledninger kan tåle at der bliver serveret vandbakkelser og denne udgave, som Ditte Julie har lavet, er ingen undtagelse. Hver bid er fyldt med blød hvid chokolade og et syrligt twist af citroncurd. Disse vandbakkelser er lavet på Valsemøllen Dansk Hvedemel der er perfekt til bagning uden gær.

Se opskrift
vandbakkelser

Køkkentid
1 t og 30 min.

Ventetid
1 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Vandbakkelser med hvid chokolade, citron og pistacie: 4 ud af 5 baseret på 19 anmeldelser

Opskrift

ca. 20 stk.

Krakeleret pistaciedej
25 g grønne pistacienødder
75 g Valsemøllen Kage Hvedemel
100 g lyst rørsukker
85 g smør, blødt
1 knsp. grøn pastafarve

Vandbakkelser
150 g smør
2 spsk. lyst rørsukker
3 dl vand
150 g Valsemøllen Dansk Hvedemel
3-4 æg, str. M/L (oftest kun 3,5 æg)

Hvid chokoladecreme
1,5 blad husblas
150 g god hvid chokolade
3 dl piskefløde

Citroncurd
1,5 blad husblas
3 økologiske citroner, saften (ca. 1,25 dl)
80 g lyst rørsukker
1 æg, str. M
30 g koldt smør

Sådan gør du

Krakkeleret pistaciedej

  1. Blend pistacienødderne til pistaciemel.
  2. Ælt det hele godt sammen med hænderne.
  3. Udrul dejen mellem 2 stykker bagepapir – 2 mm tykkelse.
  4. Læg dejen på køl imens du laver vandbakkelserne.

Vandbakkelse

  1. Kom smør, rørsukker og vand op i en gryde. Bring det i kog. Når smørret er smeltet og det koger tages det af varmen.
  2. Sigt mel og kom det i gryden på én gang, og rør dejen igennem med en grydeske.
  3. Sæt gryden tilbage på varmen og rist melbollen af i et par minutter. Lad dejen køle lidt af i en skål.
  4. Herefter tilsættes et æg ad gangen (dejen skal i hvert fald have 3 æg, slå det sidste æg ud i en skål og pisk det sammen, så du evt. kan tilsætte et halv æg mere til dejen).
  5. Pisk hvert æg i dejen med en håndmixer med dejkroge. Det vil ligne dejen skiller, hver gang du tilsætter et æg, så pisk/rør godt imellem hvert æg, så dejen samler sig igen.
  6. Efter 3 æg tilsættes ca. 1/2 æg yderligere og pisk godt.
  7. Tjek om dejen er klar eller skal have det sidste halve æg. Du tjekker dejen ved at trække en finger igennem dejen, hvor dit spor skal blive stående.
  8. Er dejen klar, hældes den på sprøjtepose, og der afsættes 20 små vandbakkelser på en bageplade beklædt med bagepapir i bunden.
  9. Tag din krakkelerede dej ud fra køl, og udstik 20 små runde bunde (5 cm i diameter), og placer dem oven på hver vandbakkelse.
  10. Bag dem ved 180°C varmluft i 35-40 minutter. Åbn IKKE ovnen, før de først 35 minutter er gået – ellers klasker de sammen. Afkøl dem på en bagerist.

vandbakkelservandbakkelser

Hvid chokoladecreme

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
  2. Hak chokoladen groft og kom den i en dyb skål.
  3. Varm fløden op til lige under kogepunktet.
  4. Hæld den meget varme fløde henover chokoladen og rør det forsigtigt sammen til al chokoladen er opløst.
  5. Tilsæt straks den afdryppede, udblødte husblas til chokoladefløden og rør det sammen.
  6. Hæld massen over i en ren skål, dæk overfladen med husholdningsfilm, der trykkes helt ned på overfladen, og sæt det på køl i mindst 3 timer til chokoladefløden er tyknet og helt køleskabskold (maks. 5 grader).
  7. Pisk chokoladecremen luftig med en elpisker og hæld cremen på sprøjteposen.

Citroncurd

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
  2. Kom citronsaft, revet citronskal fra en enkelt citron og halvdelen af sukkeret op i en gryde, og bring det i kog.
  3. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps.
  4. Kom den varme citronlage op i æggemassen, og rør sammen.
  5. Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner.
  6. Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas og bagefter det kolde smør, og rør det ud i massen.
  7. Stil citroncremen på køl og lad den køle helt ned. Hæld bagefter curden på sprøjtepose.
  8. Klip et skråt hul i begge sprøjteposer.
  9. Prik et lille hul i bunden af hver vandbakkelse.
  10. Fyld først den hvide chokoladecreme i vandbakkelserne (husk at gøre plads til citroncurden).
  11. Fyld bagefter citroncurden i vandbakkelserne. (De behøver ikke at være fyldt helt op – ligemeget i hver vandbakkelse).

Ditte Julies tip til succesfulde vandbakkelser
Der findes mange gode måder at gøre det på, men med disse huskeregler får Ditte Julie held med sine vandbakkelser 9 ud af 10 gange.

  1. Brug en håndmixer til at røre dejen sammen med og ikke en grydeske – anvend dejkrogene til håndmixeren.
  2. Hold hele tiden øje med dejen, og husk du ikke nødvendigvis skal komme den samme mængde æg i dejen hver gang – så vær forsigtig.
  3. Lad din masse køle lidt af, inden du tilsætter æggene.

vandbakkelser

 

 

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.