Citronmåne

En helt klassisk citronmåne. Så simpel en kage kræver gode råvarer, for den smager præcist af det, den er bagt af. Smør, sukker, æg og citron. Mums! Vi er vilde med en citronmåne, der er supernem at bage.

Med denne opskrift får du en lækker og frisk hjemmelavet citronmåne. Faktiske er citronmånen en klassisk sandkage, og du får her alle de bedste tricks til, hvordan du får en saftig og svampet kage, når Cathrine Brandt guider dig nedenfor. Du kan også se på video, der viser, hvordan du rører dejen sammen, så du får det bedste resultat.

Se opskrift
Citronmaane

Køkkentid
20 min

Ventetid
30 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Citronmåne: 4 ud af 5 baseret på 5 anmeldelser

Opskrift

8-10 personer

100 g let stuetempereret smør
125 g sukker
½ vaniljestang
1 citron, skallen heraf
2 æg, stuetemperede
2 spsk. citronsaft
100 g Valsemøllen Økologisk Dansk Stenformalet Hvedemel
1 godt nip fint salt
1 tsk. bagepulver
1 stk 18 cm springform

Glasur og pynt
Cirka 100 g flormelis
1-2 spsk. vand
Lidt ekstra citronskal til at drysse på toppen af kagen

Sådan gør du

  1. Start med at tage dit smør ud fra køl. Lad det ligge på køkkenbordet, mens du gør citron, sukker og vaniljeklar. Så har smørret den rette temperatur.
  2. Tænd ovnen på 180°C varmluft. Skær smørret i mindre stykker og kom i en skål. Brug gerne en røremaskine med en gummi-belagt K-spade, men du kan også bruge en håndmixer. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Pres vaniljekornene sammen med en teske sukker, så kornene deles. Riv skallen af citronen. Kom smør, sukker, vaniljesukker og citronskal i skålen og pisk det lyst og luftigt. Det tager ca. 5 minutter ved medium hastighed. Husk at skrabe ned langs kanterne et par gange undervejs, så det hele mixes godt.
  3. Kom ét æg i dejen og rør forsigtigt til netop samlet. Tilsæt det andet æg og gentag.
  4. Rør hvedemel, salt og bagepulver sammen. Pres 2 spsk. citronsaft. Nu kommes de tørre ingredienser og saften i skiftevis. Kom først 1/3 af melet i og rør det forsigtigt ind i dejen – det behøver ikke at være helt homogent. Kom 1 spsk. citronsaft i. Rør lidt igen. Gentag til alt mel og saft er i dejen.
  5. Smør en springform eller kagering med smør og drys med sukker. Kom dejen ned i formen og bag din citronmåne i 15-20 minutter. Hold godt øje med den, så du ikke bager den tør! Stik i midten af kagen undervejs – der må gerne være fugtige kagekrummer, men ikke våd dej. Lad din citronmåne afkøle helt, smør med glasur og revet citronskal.

Citronmånen opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.

Bagetip: En sandkage kan være den mest luftige og svampede kage. Hemmeligheden er, at smør og sukker skal piskes lyst og luftigt. Det kan lade sig gøre, hvis smørret ikke er for koldt eller for blødt. Tag det ud fra køl 10-15 minutter før, at du skal bruge smørret. Det skal helst være ca. 15 grader varmt. Så kan smørret piskes luftigt og holde på luften. Det kan ikke lade sig gøre, hvis smørret er for varmt og blødt.

Derudover skal æggene i sandkagen ikke piskes luftige – det giver en tør citronmåne. Æggene skal være stuetemperede, så de ikke får smørblandingen til at køle ned og klumpe sammen. Har du ikke fået taget æggene ud fra køl i tide, så kan du lægge dem i lidt lunkent vand, når du også tager smørret ud.

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.