Groft hvedebrød med biga

Smagfuldt og lækkert groft hvedebrød med groft rugmel og solsikkekerner, der er bagt med en biga, der er en type fordej. Når du bager med biga, skal man gå i gang lidt tidligere med sit brød. Selvom en fordej kræver masser af tid og kærlighed, er det det hele værd.

Med denne opskrift får du et smagfuldt groft hvedebrød med en sprød skorpe og en saftig krumme. Det grove hvedebrød er perfekt som morgenbrød eller til eftermiddagskaffen. Det at brødet er bagt med groft mel giver en god mæthed, der varer ved. Brødet er derfor med til at give en god start på dagen.

Se opskrift
groft hvedebrød

Køkkentid
40 min

Ventetid
1 døgn + 1 t 40 min


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Groft hvedebrød med biga: 3 ud af 5 baseret på 38 anmeldelser

Opskrift

2 brød

Biga, dag 1:
40 g Valsemøllen Dansk Groft Rugmel
110 g Valsemøllen Dansk Hvedemel
1 g gær
1,5 dl vand

Brød, dag 2:
5,5 dl vand
Biga fra dag 1
150 g Valsemøllen Dansk Groft Rugmel
600 g Valsemøllen Dansk Hvedemel
100 g Valsemøllen Økologiske Solsikkekerner
2 tsk. salt
1 spsk. honning
25 g mørk malt (kan udelades, i så fald får du et lysere udseende brød)
20 g gær

 

 

Sådan gør du

Dag 1: Biga (fordej)

  1. Rør gær, vand og mel sammen i en skål, dæk til med et tætsluttende låg eller film og lad  bigaen stå ved stuetemperatur i et døgn. Vær opmærksom på at bigaen er en klistret og flydende dej, som man kender fra en surdej.

Dag 2: Brød

  1. Forvarm ovnen til 250°C.
  2. Rør bigaen ud i tempereret vand (ca. 25°C).
  3. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen i mindst 10 minutter, gerne på røremaskine ved mellemste hastighed (dejen skal klæbe en smule til hænder og skål/bord).
  4. Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter ved stuetemperatur.
  5. Slå luften ud af dejen. Del dejen i 2 og form dem til brød.
  6. Lad brødende efterhæve tildækket på en bageplade med bagepapir i ca. 45 minutter ved stuetemperatur.
  7. Rids brødende og pensl med mælk eller vand.
  8. Skru ned til 220°C (varmluft 200°C) og bag brødende i 35 minutter.

Hvad er biga?

En biga er en fordej, som laves dagen før, du skal bage dit brød. Biga er en mild form for surdej, som er lettere flydende, der på forhånd er lavet med lidt gær, der sætter gang i hævningen. Denne type af fordej stammer fra Italien og bliver brugt i brød som ciabattabrød. Det betyder også, at den er klar til at bage med allerede efter én dag. Fordejen giver ikke dit brød samme syrlige smag som en klassisk surdej. Til gengæld få du et saftigt og luftigt brød med en sej skorpe, da biga har en super god hæveevne. Når du lader din biga stå inden brug, skal du være forberedt på, at den hæver til over dobbelt størrelse.

+

Vind en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor + et års forbrug af Valsemøllen hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr.

Nu har du chancen for at gøre hverdagen lidt bedre, og vinde en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House Doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr. så det bliver endnu sjovere at servere hjemmebag til dem du holder af.

 Vi elsker nemlig hverdagen

Derfor har vi udvalgt en række favoritter, som du altid kan få til en god hverdagspris. Valsemøllen Hverdag er dansk mel fra korn, der er dyrket, høstet og malet i Danmark – i respekt for marken, mennesker og miljøet. Find inspiration til nemt og smagfuldt hverdagsbagværk her

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderen. Vinderen trækkes den 1. maj 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Præmien er en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdagsserie til en samlet værdi af 8.000 kr. (5.000 kr. Kenwood køkkenmaskine + 1.500 kr. gavekort + 1.500 kr. i produkter). Hverken køkkenmaskine, gavekortet eller produkterne kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra tirsdag d. 07. marts 2023 til og med mandag d. 1. maj 2023.