Efterårspizza

Bag en lækker efterårspizza med efterårets råvarer. Efterårspizzaen består af en sprød pizzabund, en hjemmelavet græskarsauce toppet med græskar og svampe, som er nogle af sæsonens gode råvarer. Efteråret er en god mulighed for at gå på svampejagt i skoven, hvor man kan finde forskellige gode og spiselige svampe til din pizza. Husk dog kun at spise de svampe, du kender 100%. Læs mere hos Naturstyrelsen her.

Noget af det vigtigste ved en god pizza er en sprød og luftig pizzabund. Her giver vi dig en rigtig god opskrift, hvor du i stedet for at rulle pizzadejen ud skal trykke dejen forsigtigt ud med dine hænder. Når du bruger dine fingre til at trykke dejen ud til en pizzabund i stedet for at rulle med en kagerulle, bibeholder du nemlig luften i kanterne.

Opskriften er lavet med Valsemøllen Bageenzym, som vil give din pizzadej en sprød skorpe og en luftig krumme. Læs, og lær mere om dens funktion her.

Find flere pizzaopskrifter her.

Se opskrift

Køkkentid
45 min.

Ventetid
1 t 20 min


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

4 stk. pizza

Pizzadej

300 g Valsemøllen Tipo 00 Hvedemel 
300 g Valsemøllen Manitoba Hvedemel 
15 g Valsemøllen Bageenzym
2 tsk. salt
10 g gær
4 ¼ dl vand

Græskarsauce:

1 lille hokkaido græskar
1 løg
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. balsamicoeddike
Salt, peber og vand til saucen kan smøres ud.

Fyld til pizza

Ca. 12 svampe, evt. smørristede
Tynde græskarskiver
2 mozzarellakugler

Sådan gør du

 

Pizzadej

  1. Tilsæt alle ingredienser i en skål, og ælt dejen i 10 – 12 minutter med hænderne eller en røremaskine.
  2. Lad dejen hvile tildækket i 15 minutter.
  3. Vend dejen ud på et meldrysset bord, og del dejen i 4 lige store portioner.
  4. Form hver portion til en rund kugle, og vend hver kugle i lidt mel.
  5. Dæk dejkuglerne med viskestykke, og lad dejen hvile i 60 minutter.

Græskarsauce

  1. Forvarm ovnen til 180°C varmluft.
  2. Fjern kernerne fra græskarret, og skær græskaret ud i tynde strimler. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. Pil hvidløg og løg, og skær løget i grove både.
  4. Vend græskar, hvidløg og løg med salt, peber, olivenolie, og bag det i 20 – 30 min. Tag dem ud, når de er gyldne og bløde. Tag enkelte græskarstrimler fra til pynt af pizzaen.
  5. Blend det hele med tørret oregano og balsamicoeddike, og tilsæt vand, til du har en cremet sauce. Stil til side.

Pizza

  1. Tænd ovnen på højeste temperatur gerne med et bagestål eller bagesten i.
  2. Rist svampene på en pande med smør. Stil til side.
  3. Brug dine hænder til forsigtigt at trykke dejen ud til en pizzabund.
  4. Smør græskarsauce på bunden, kom mozzarella, græskarstrimler og ristede svampe på pizzaen. Bag pizzaerne i 5-7 minutter til godt gyldne i kanten.

Et godt tip: Når du bruger Valsemøllen Bageenzym i din bagning får du sprødere og mere luftigt bagværk. Bageenzym kan derfor med fordel tilsættes til pizzadej, da man her netop gerne vil have et luftigt og sprødt resultat.

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.