Specier

Specier er en klassisk sprød småkage, der er nem at lave. En klassiker i kagedåsen, når julen banker på!

Når du bager julebag, kan du næsten ikke komme udenom specier. De kræver meget få ingredienser, og opskriften er nem at gå til. De klassiske julesmåkager, har en enkel smag, og er altid gode at have på lager til uventede julegæster. Du kan variere grunddejen med fx pistacie og mørk chokolade, eller lave kakao specier og tilføje kakaopulver til grunddejen. Kun fantasien sætter grænser. Småkagerne er bagt med Kage hvedemel, der gør dem ekstra sprøde.

Se opskrift
Specier

Køkkentid
25 min.

Ventetid
Ca. 2 timer


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Specier: 4 ud af 5 baseret på 5 anmeldelser

Opskrift

ca. 60 specier

500 g Valsemøllen Kage hvedemel
200 g flormelis
375 g smør

evt. chokolade, nødder eller andet lækkert

Brugt i opskriften

Sådan gør du

  1. Ælt mel, flormelis og smør sammen på én gang.
  2. Del dejen i 2 portioner og rul dem ud i stænger á 45 cm.
  3. Læg dem tildækket på frost i mindst 2 timer, eller på køl til næste dag.
  4. Skær stængerne i ensartede tykke skiver, ca. 3 mm. og læg dem på bageplader med bagepapir.
  5. Bag kagerne på midterste rille i en forvarmet ovn ved 200°C i ca. 8-10 min., til de er lysebrune i kanten. Husk at kigge til kagerne jævnligt, da ovnens temperatur kan svinge meget.

Et godt tip: Hvis du ønsker at variere de enkle specier lidt, kan du også tilsætte hakket chokolade, hakkede nødder eller kakaopulver til dejen. Der er den nem måde at variere specierne på.