Sådan gør du
Dag 1
- Kom vand og mel i en skål og rør det sammen.
- Ælt i 2 minutter ved lav hastighed på dine røremaskine til dejen er homogen. Lad det stå til autolyse tildækket i 30 minutter.
- Opløs gær i 25 g vand og hæld det i dejen. Rør dejen yderligere 2 minutter til gæren er fordelt. Tilsæt salt og ælt dejen til den slipper skålens kanter og bund. Det tager 8-10 minutter ved medium hastighed på din røremaskine.
- Kom dejen i en bøtte smurt med en smule olie og lad den stå ved stuetemperatur i 2 timer inden, den kommes på køl til dagen efter.
Dag 2
- Kom et bagestål eller bagesten i ovnen, og den tændes på 250°C over/under varme. Lad ovnen og bageudstyr varme op i 45-60 minutter. Efter 30 minutter kommes en tom bageplade nederst i ovnen – den skal bruges til at skabe damp i ovnen med.
- Kog en liter vand i en elkedel.
- Drys solsikkekerner på bordet og vend dejen ud ovenpå. Drys med blå birkes og hak dejen ud til 12 boller. Kom dem på et stykke bagepapir.
- Før skagenslapperne ind på det varme bagestål.
- Hæld kogende vand i den varme bageplade og bag dem i 8 minutter med damp. Fjern bagepladen med vand og skru ovnen over på 250°C varmluft. Bag rundstykkerne yderligere i 8-10 minutter til godt gyldne.
- Afkøl på en rist og nyd.
Et godt tip: Godt bagværk handler om god teknik. Derfor kan du lære endnu mere om, hvordan du får de bedste resultater i vores bageskole, hvor du kan lære endnu mere om f.eks. æltning eller hævning af din dej.