Sådan gør du
Dag 1 – Bigadej
- Kom koldt vand i en skål sammen med gær.
- Kom melet i. Brug dine fingre ved at sprede alle dine fingere, og kør dem igennem blandingen uden at ælte. Bliv ved med at køre fingrene igennem bigaen, indtil der ikke er noget mel i bunden af skålen.
- Kom låg på, og lad bigaen stå 30-60 minutter ved stuetemperatur. Herefter kommes den på køl i 20-24 timer.
Dag 2 – Hoveddej
- Tag bigaen ud fra køl, og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 30 minutter.
- Kom bigaen i røremaskine, og tilsæt vandet. Ælt dejen i 5-7 minutter ved lav hastighed.
- Lad dejen stå på køkkenbordet i ca. 15 minutter.
- Tilsæt salt, og ælt yderlige 6-8 minutter ved mellem hastighed. Dejen er færdigæltet, når man kan trække dejen langt ud, uden at den går i stykker.
- Lad dejen stå i 5 minutter, og lav en foldning, hvor du strammer dejen op.
- Lad dejen hæve i ca. 60 minutter.
- Del dejen i 5 kugler a 250 gram, og stram dejkuglerne op. Kom dejkuglerne i en hævekasse eller fad med tætsluttende film/låg over, og lad dem hæve på køl i 24-48 timer.
Dag 3
- Varm pizzaovnen op til 400-450°C, eller opvarm almindelig ovn med varmluft til maks. varme (ca. 300°C) gerne med bagestål/pizzasten.
- Tag dejkuglerne ud fra køl, og drys durummel ud på bordet. Tryk forsigtigt dejen ud, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne.
- Kom ønsket fyld på pizzaerne, og bag i 60-90 sekunder i pizzaovn eller 4-5 minutter øverst i alm. ovn.
Et godt tip: Find tips og tricks til hvordan du bedst former og trykker din dej ud og masser af inspiration til fyldet på vores pizzabageskole her.