Sådan gør du
Dag 1
- Kom mel, vand, pizzasurdej og bageenzym i en skål og rør let sammen i en røremaskine. Lad dejen hvile i 30 minutter (fermentolyse).
- Tilsæt salt og tørgær og ælt dejen i en røremaskine i 5 minutter ved lav hastighed. Lad dejen hvile i 10 minutter.
- Ælt dejen i en røremaskine i ca. 5 minutter ved mellemste hastighed, og når dejen er skær (blank og glat), så er den færdig. Kom dejen i en lukket beholder og lad den hæve i 4-6 timer ved stuetemperatur.
- Vend dejen ud på et let melet bord, og del dejen i 6 lige store klumper a 250 g.
- Stram dejkuglerne op til kugler ved at folde oversiden ind i bunden af dejen. Se hvordan her.
- Kom dejkuglerne i en oliesmurt lukket kasse fx. hævekasse, og sæt dem på kø
Dag 2
- Tag dej kuglerne ud 2-4 timer før, pizzaerne skal tilberedes.
- Varm pizza ovnen op til 400-450ºC.
- Drys durummel ud på bordet, og tryk forsigtigt med fingerfladerne fremfor fingerspidserne, (så du undgår at prikke hul i dejen). Tryk dejen ud, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne. Se videoen nedenfor. Gentag med de to sidste deje.
- Kom lige det fyld på, som du bedst kan lide. Et godt tip er dog at undgå at fylde for meget på, da det så bliver svært at få en sprød pizzabund. Et tyndt lag tomatsovs, lidt god mozzarella og f.eks. italiensk skinke eller salsiccia kan sagtens være nok.
- Bag din pizza i 60-90 sekunder. Drej din pizza hvert 20. sekund så den får varme hele vejen rundt.
Et godt tip: Er du i tvivl om fyldet til din pizza? Find en masse god inspiration til hvad du kan komme på din pizza, her.