Sådan gør du
Vælg din fortrukne pizzadej. Vi anbefaler vores bigadej.
Hvis du er til den hurtige og nemme, er vores napolitanske pizzadej på 1,5 time oplagt.
1. Varm pizzaovnen op til 400-450°C, eller opvarm almindelig ovn med varmluft til maks. varme (ca. 300°C) gerne med bagestål/pizzasten.
2. Drys mel ud på bordet. Tag en dejkugle ud på bordet og åbn den forsigtigt, indtil den er tynd i midten og stadig har fylde i siderne.
3. Kom pizzaen på en pizzaspade, og placér bunden af en bageform på pizzaen. Det gør, at bunden ikke bobler op.
4. Bag i 30-60 sekunder i pizzaovn eller 3-4 minutter øverst i alm. ovn til at bunden er gylden.
5. Fordel Nutella på den forbagte pizzabund og drys med små skumfiduser. Kom din dessertpizza i ovnen og bag til skumfiduserne er smeltet og bunden er sprød.
6. Pynt din dessertpizza med frisk frugt, fx jordbær og banan. Velbekomme!