Bradepandepizza

Bag et lækkert foccacia eller madbrød som bradepandepizza, og top med din absolut yndlingsfyld. Prøv opskriften fra Gorm Wisweh, der i samarbejde med Børns Vilkår har udviklet denne opskrift på bradepandepizza i forbindelse med Bag for BørneTelefonen.

Det gode ved et stort madbrød eller bradepandepizza er, at du kan toppe det med lige netop det, du ønsker på din pizza. Det kan være alt fra oliven, skiver af salami, fetaost, tern af squash eller tynde skiver kartofler. Valget er helt op til dig.

Find flere inspirerende opskrifter udviklet i samarbejde med Bag for BørneTelefonen her, hvor du også kan bage Gorm Wiswehs squashmuffins.

 

Se opskrift

Køkkentid
20 min.

Ventetid
1 time


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

1 stk.

Foccaciadej
13 dl Valsemøllen Øko Dansk Stenformalet Hvedemel
7 dl Valsemøllen Dansk Ølandshvedemel
50 g gær
6 dl lunt vand
1 spsk. sukker
1 dl olivenolie

Hjemmelavet tomatsovs
1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg
1/2 rødløg
1 tsk. tørret basilikum, timian og oregano
1/2 dl olivenolie
Salt og Peber

Fyld
3 dl tomatsovs
rosmarin
2 friske mozzarellaer eller 200-300 g anden ost
Dit yndlingsfyld

 

Sådan gør du

Foccaciadej

  1. Smuldr gæren i en stor skål, og opløs gæren i det lune vand.
  2. Tilsæt sukker, olie og den grove mel først, og rør godt rundt i 1-2 min.
  3. Rør derefter hvedemelet i 2 dl ad gangen, og tilsæt kun mere, når det første er rørt grundigt ud i dejen. Hvis dejen begynder at blive for hård, er det tid til at rulle dejen ud på bordet og ælte med hænderne.
  4. Hæld dejen ud på et bord med de sidste 2-3 dl mel, der er tilbage.
  5. Dæk den lidt våde dej med 1 dl af det mel, der mangler at komme i dejen, og begynd at ælte det hele sammen med dine hænder.
  6. Tilsæt det sidste mel, lidt efter lidt. Hvis dejen er meget våd, når du har brugt alt melet, kan du tilsætte lidt mere mel.
  7. Dejen er færdigæltet, når den er blød og smidig og ikke klistrer til dine fingre mere.
  8. Lad dejen hæve under et vistestykke i ca. 30 min.
  9. Tænd ovnen på 225°C, og forbered tomatsovsen mens dejen hæver færdig.
  10. Læg et stykke bagepapir i bradepanden, og smør bradepanden med 1/2 dl olivenolie.
  11. Hæld dejen ud på bradepanden, og tryk dejen, så den fylder næsten hele bagepapiret.
  12. Tryk dybe huller med fingrene i dejen med en afstand på ca. 3 cm mellem hvert tryk.
  13. Forbag dejen i ovnen i 5 min, og begynd at tilføje fyldet på dejen.
  14. Fordel tomatsovs, ost og din favorit topping på dejen, og bag bradepizzaen færdig i 25 min.

Hjemmelavet tomatsovs

  1. Alle ingredienser blendes sammen og smages til med salt og peber.

Et godt tip: Lunt vand må ikke føles for varmt, når du mærker det med din finger. Det skal føles som om, det slet ikke er der, så har det nemlig samme temperatur som din finger og er det, man kalder lunt.

+

LØS REBUSSEN OG VIND

ET BON-FIRE BÅLSTED
+ LÆKRE VALSEMØLLEN BAGEBLANDINGER

Til en samlet værdi af 4.289 kr.

Ferietid er hyggetid. I sommerhuset, på campingpladsen eller hjemme i haven. Hos Valsemøllen elsker vi at bage, og vores bageblandinger er lige til at bage, når og hvor du har lyst. Vi har blandet de bedste råvarer, så du kan bruge ferien på at være sammen med – og forkæle – dem du holder af. Om du er til snobrød, mælkesnittekage eller hvidløgsbrød på grill, så kan du finde masser af opskrifter og inspiration til lækkert sommerbagværk lige her.

Løs rebussen og deltag i konkurrencen om et Bon-Fire bålsted og Valsemøllens bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. Du deltager ved at udfylde formularen her på siden. Vi udtrækker to vindere torsdag d. 11.august, som kontaktes direkte via mail eller telefon.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du samtidig en del af vores bageunivers, hvor vi månedligt sender et nyhedsbrev ud fyldt med masser af inspiration, nye opskrifter og gode bagetips via mail.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser
Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderne. Vinderne trækkes den 11.august, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Der trækkes 2 vinder. Præmien er et Bon-Fire bålsted indeholdende Bon-fire Basissæt + Halv BBQ pande + 6 liters gryde + Bålfad i stål og Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. (3.466 kr. Bon-Fire bålsted+ 500 kr. i produkter). Hverken bålstedet eller produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 16. maj 2022 til og med torsdag d. 11.august 2022.