Krydrede donuts

Har du nogensinde bagt dine egne donuts? Det er slet ikke så svært, som man skulle tro. Den sjove friturestegte kage, findes i mange farver og smage. Denne udgave er krydret med varme krydderier og appelsin, og så er den pyntet med mørkchokolade.

Hvis du skal hygge med familien i efterårsferien er disse krydrede donuts perfekte at varme sig på. De har smage der passer til efteråret, og så er de hyggelige at bage med børnene. Mens du står for at koge dem i olie, kan de hjælpe med at stikke dem ud og pynte dem fint. En skøn kage, som alle vil elske!

Se opskrift
krydrede donuts

Køkkentid
45 min.

Ventetid
2 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Krydrede donuts: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Opskrift

10-12 stk.

Krydrede donuts
2 dl sødmælk
30 g gær
75 g lys rørsukker
75 g smør
525 g ca. Valsemøllen Dansk Hvedemel
1 nip salt
lidt friskrevet muskatnød
2 tsk Cake Factor, kage krydderi
2 økologiske appelsiner, revet skal heraf
1 dl appelsinsaft
3 æggeblommer
1 liter rapsolie til stegning

Chokoladeovertræk
120 ml fløde
150 g god mørk chokolade, hakket
2 spsk sirup
Lidt flormelis

Pynt
50 g god mørk chokolade
Guld støv
Revet appelsinskal

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Krydrede donuts

  1. Kom mælken i en gryde og lun den.
  2. Kom halvdelen af den lune mælk op i en skål, tilsæt gæren og lad det stå og arbejde lidt.
  3. Sæt resten af mælken tilbage på kogepladen og varm med sukkeret og smørret.
  4. Sigt mel, krydderi og salt i en stor skål og riv appelsinskallen ned i.
  5. Kom æggeblommerne og appelsinsaften ned til melet og rør rundt. Kom herefter mælke/smørblandingen ned i og rør igen. Kom til sidst mælken med gær ned i, og rør dejen sammen i ca. 5-10 min.
  6. Kom dejen ud på et meldrysset bord. Ælt dejen ind mod midten nogle gange, og stil den til hævning i 1 time i en ren skål beklædt med film og et viskestykke – gerne et varmt sted.
  7. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til en ca. 2-2,5 cm. tykkelse. Stik den ud til donuts og lad dem efterhæve i 30 min.
  8. Varm imens olien op til ca. 170°C. De skal bages/koges af flere omgange – max 3 ad gangen i ca. 3-4 min.
  9. Lad dem dryppe af på lidt køkkenrulle.

Chokoladeovertræk

  1. Varm fløden op og hæld den over den hakkede chokolade.
  2. Kom siruppen i og tilsæt flormelis efter smag. Den skal være lidt tyk, så massen hænger ved.

Pynt

  1. Blend chokolade, og kom det derefter op i en frysepose sammen med guldstøv, hvor det rystes sammen
  2. Dyp dine donuts i chokoladeovertrækket, drys med pynten og pynt af med revet appelsinskal.

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.