Sådan gør du
- Lun mælken og opløs gær i den lunkne mælk.
- Tilsæt resten af ingredienserne, og ælt dejen i ca. 10 minutter enten i hånden eller på mellemste hastighed på din køkkenmaskine til dejen er blank og lind.
- Lad dejen hæve hvile tildækket i 10 minutter. Del dejen i 2 og rul hvert dejstykke ud i en cirkel på ca. 30 cm i diameter. Skær hvert dejstykke i 8 trekanter.
- Smør den brede ende af hver trekant med ketchup, og læg en pølse ovenpå. Rul til pølsehorn, og sæt på en plade med bagepapir.
- Lad de klassiske pølsehorn hæve tildækket et lunt sted i 30 minutter.
- Pensl pølsehornene med æg eller vand. Bag dem ved 220°C (varmluft 200°C) i ca. 9-12 minutter, eller til de er gyldne.
- Lad pølsehornene køle af på en rist.
Et godt tip: De klassiske pølsehorn er bagt med en bløddej. Dejen kan også sagtens bruges til pizzasnegle eller små pizzaboller. Lav en stor portion dej, og fyld fryseren på med en masse små snack. Ønsker du bagværk med fuldkorn, har vi også skønne opskrifter på fx grove pølsehorn eller pølsehorn med fuldkorn og sesam.