Jule issandwich med cookies

Mangler du et input til en anderledes juledessert? Disse jule issandwich er et lækkert alternativ til den klassiske risalamande. Lækre cookies med en amarenais i mellem er svær at modstå.

Julen er hjerternes og de søde sagers fest. Derfor har Ditte Julie udviklet disse skønne jule issandwich med sprøde cookies og hjemmelavet is. De er nemme at lave, og så er de en perfekt dessert til alle julens fester. Og så er de super praktiske, fordi de kan forberedes i god tid og blive puttet i fryseren. God julebagelyst!

Se opskrift
jule issandwich

Køkkentid
30 min.

Ventetid
12-24 timer


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Jule issandwich med cookies: 5 ud af 5 baseret på 1 anmeldelse

Opskrift

ca. 6 stk.

Hjemmelavet is
25 g glukosesirup
2 tsk vaniljesukker
100 g skyr
100 g kondenseret mælk
1 dl piskefløde
100 g amarenakirsebær, hakket fint

Cookies
125 g blødt smør
50 g lys rørsukker
75 g brun farin
1 tsk vaniljesukker
1 æg, str. M/L
1/4 tsk. salt
180 g Valsemøllen Kage Hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
100 g ruby chokolade
50 g mandler, finthakket (kan undlades)

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Hjemmelavet is

  1. Kom glukosesirup og vanilje op i en gryde og varm det op sammen. Lad det køle lidt af igen.
  2. Rør skyr og kondenseret mælk i lagen.
  3. Pisk fløden til en let flødeskum, og vend den i massen sammen med amarenakirsebær, og vend det sammen med skyrblandingen.
  4. Fordel ismassen i en aflang form (20 cm) og sæt den i fryseren natten over.

Cookies

  1. Kom smør, sukker og vanilje op i en skål, og ælt det sammen med hænderne eller på en røremaskine. Tilsæt æg og salt. Sigt herefter mel og bagepulver i dejen – ælt det godt sammen. Hak chokoladen og ælt det i dejen sammen med nødder.
  2. Placer klumper af cookiedej med en spiseske på en eller flere bageplader beklædt med bagepapir. (Vær obs på, at de godt kan flyde lidt ud under bagningen) Prøv at lav dem lige store.
  3. Bag dem ved 180°C varmluft i ca. 8-10 minutter. De skal være gyldne i kanten.  Lad dem køle af på en bagerist.

Jule issandwich

  1. Tag isen fra frost og tag ca. 1-2 spsk is og lav en is sandwich mellem to cookies.
  2. Nu kan dine jule issandwich nydes eller du kan komme dem retur på frys og nyde dem, når du har lyst eller får gæster.
+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.