Havregrød – Den klassiske

Hvem ønsker ikke en god og nærende start på dagen? Havregrød er manges favorit, da det er hurtigt at lave og mætter godt. Her får du en opskrift på den klassiske udgave med finvalsede havregryn.

Valsemøllen Finvalsede Havregryn er en perfekt start på dagen. Om det er havregryn med mælk eller som en lun havregrød, er helt op til dig. Opskriften kan både laves på vand og mælk, og skal det gå endnu hurtigere, kan grøden også sagtens laves i mikroovnen. Top den mættende grød med det du elsker. Om det er frisk frugt eller sukker, er helt op til dig.

Se opskrift
havregrød

Køkkentid
4 min


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

1 portion

1 dl Finvalsede havregryn
1½-2 dl koldt vand eller mælk
evt. lidt salt

Sådan gør du

Havregrød i gryde

  1. Hæld de de finvalsede havregryn i en gryde, og tilsæt vand eller mælk.
  2. Kog blandingen under omrøring i 2-3 minutter. Smag havregrøden til med salt.
  3. Top den lune havregrød med det du kan lide. Fx en skefuld æblemos eller bær og lidt hakkede mandler.

Havregrød i mikroovn

  1. Hæld de finvalsede havregryn i en dyb tallerken, og tilsæt vand eller mælk og lidt salt.
  2. Kom tallerkenen i mikroovnen, og kog den ved fuld effekt (750 watt) i 2 ½ minut. Rør evt. rundt undervejs.
  3. Top den lune grød med det du kan lide. Fx en skefuld æblemos eller bær og lidt hakkede mandler.

Et godt tip: Har du rester tilbage af din havregrød? Så prøv at lave denne kolde havregrød med revet æble eller disse havregrødspandekager.