Unicorn muffins – Bageblanding

Bag søde unicorn muffin med Valsemøllen Citronmåne.

Valsemøllen Citronmåne bageblanding gør det nemt for dig, at bage de sødeste unicorn muffin som du kan servere til fødselsdagen eller andre begivenheder. Find din indre kreativitet frem, og bag løs i køkkenet.

Find flere kreative og nemme opskrifter med Valsemøllen bageblandinger, her.

Se opskrift
Unicorn muffins - Bageblanding

Køkkentid
45 min.

Ventetid
20 min,


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

8-10 stk.

Citronmuffins

1 pose Valsemøllen Citronmåne Bageblanding
0,5 dl lunkent vand (30°C)
1 dl smagsneutral olie. d.eks. solsikkeolie
2 æg
8-10 muffinsforme

Trefarvet smørcreme 

125 g blød smør
200 g flormelis
1 tsk. vaniljesukker
100 g flødeost naturel
1 spsk. citronsaft
Lyserød, guld og lyseblå frugtfarve

Pynt 

150 g hvid fondant
100 g lyserød fondant
Majsstivelse til udrulning
Spiseligt guldstøv

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Citronmuffins 

 

  1. Hæld posens indhold i en skål, og tilsæt vand, olie og æg.
  2. Rør dejen sammen med en grydeske i 2-3 minutter til dejen er glat og blank.
  3. Tænd ovnen på 180°C over-/undervarme.
  4. Sæt papirsformene i en fast muffinsform, eller brug muffinforme af silikone. Fordel dejen i formene, og bag kagerne i ovnen i 20 minutter, til de er gennembagte.
  5. Afkøl kagerne på en rist.

Trefarvet smørcreme

 

  1. Pisk smør til en cremet konsistens i en skål med en elpisker. Tilsæt flormelis lidt ad gangen under konstant piskning, til smørcremen bliver hvid.
  2. Tilsæt vaniljesukker og flødeost, og pisk cremen kort igennem. Smag til med lidt citronsaft.
  3. Del cremen i 3 portioner, og farv hver portion hhv. sart lyserød, sart gul og lyseblå. Tilsæt kun en smule frugtfarve ad gangen, så farverne ikke bliver for kraftige.
  4. Gør en stor sprøjtepose med stor stjernetylle klar. Fordel de tre cremer i hver sin mindre sprøjtepose, og klip hul i spidsen. Læg de tre sprøjteposer ned i den store sprøjtepose.
  5. Sprøjt en høj flot top med creme ud på hver muffin, og sæt dem på køl, mens du laver kagepynten.

Fondanthorn 

 

  1. Massér hvid fondant mellem hænderne, så den bliver blød, og del den i 8 lige store stykker.
  2. Tril stykkerne til lange strimler, som er spidse i enderne.
  3. Fold en strimmel ad gangen sammen på midten, og sno dem, så de ligner horn, der er spidse i toppen og lidt brede i bunden.

Fondantører

 

  1. Pak resten af den hvide fondant ud igen, og massér den blød mellem dine hænder. Massér også den lyserøde fondant blød, rul den hvide og den lyserøde fondant tyndt ud med en kagerulle i lidt majsstivelse på køkkenbordet.
  2. Udstik den hvide fondant i 16 små hjerter med en diameter på 4 cm.
  3. Udstik den lyserøde fondant i 16 mindre hjerter med en diameter på 2,5 cm.
  4. Sæt et stort og et lille hjerte sammen, og lad spidsen pege opad. Skær lidt af hjertebunden, så ørerne får en lige bund. Klem ørerne let sammen. Placer to ører og et horn i hver muffin, så de ligner små søde unicorns, og server straks.

Et godt tip: Vil du bage citronkagedejen fra bunden? Så kan du bruge denne opskrift.