Påskelagkage med passionsfrugt og vanilje

Påskedagene kalder på påskefrokoster – og hvis du spørger os – en smuk påskelagkage til kaffen! Og hvad er egentlig bedre end at bruge én af de mange fridage på at dyrke det gode kagehåndværk med denne drøm af en påskelagkage, som kagedronning Ditte Julie har kreeret til os. Med en smuk påskelagkage i gule nuancer og med smage af passionsfrugt, vanilje og en knasende cookiebund er vi sikre på, at alle, du serverer denne påskelagkage for, vil elske dig for det.

Se opskrift
Påskelagkage

Køkkentid
1,5 time

Ventetid
Ca. 6 timer


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Påskelagkage med passionsfrugt og vanilje: 3 ud af 5 baseret på 83 anmeldelser

Opskrift

Cookiebund
75 g Valsemøllen Kage Hvedemel
75 g brun farin
75 g smør, blødt
1 tsk vaniljepasta eller 1 vaniljestang
1,5 tsk bagepulver

Vaniljebunde
3 æg, str. M/L
175 g lyst rørsukker
2 tsk vaniljepasta
70 g Valsemøllen Kage Hvedemel
1 tsk bagepulver
70 g kartoffelmel

Vaniljecreme
30 g majsstivelse (Maizena)
3 dl sødmælk
3 æggeblommer
2 tsk vaniljepasta
3 spsk lys rørsukker
3 dl piskefløde

Passionsfrugt curd
10 passionsfrugter
1 citron, saften heraf
120 g lyst rørsukker
2 æg, str. M/L
50 g smør, koldt

Marcipanbånd
300 g ren rå marcipan
150 g flormelis
30 g glukosesirup

Chokoladebånd
100 g god hvid chokolade
Gul pastafarve

I øvrigt
Gule tagetes

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Cookiebund:

  1. Ælt det hele sammen til en ensartet dej. Fordel dejen i en kagering (20 cm i diameter) på en bageplade beklædt med bagepapir.
  2. Bag bunden ved 180 grader varmluft i ca. 12 minutter. Lad den køle af i formen.

Vaniljebund:

  1. Pisk æg, sukker og vanilje til en meget luftig og tyk æggesnaps. Sigt mel, bagepulver og kartoffelmel ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
  2. Placér en justerbar kagering (20 cm i diameter) på en bageplade beklædt med bagepapir og hæld dejen i.
  3. Bag kagen i midten af ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25-30 minutter (til den giver efter ved et let tryk).
  4. Lad bunden køle helt ned i formen, inden du skærer den fri og fjerner bagepapiret.

Vaniljecreme:

  1. Rør maizena ud i 2 spsk mælk og tilsæt æggeblommer, vanilje og sukker til blandingen. Rør det godt sammen til det er jævnt.
  2. Kom resten af mælken op i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet. Tilsæt æggeblandingen til mælken i en jævn stråle, mens du pisker konstant i gryden. Varm cremen op til den slår bobler og tykner godt, alt imens du hele tiden pisker.
  3. Tag gryden af varmen når cremen er kogt godt igennem.
  4. Hæld cremen over i en pose, og læg den på køl til den er helt kold (3-5 grader).

Passionsfrugt curd:

  1. Halvér passionsfrugter og skrab saft og kerner ud i en gryde. Tilsæt citronsaft og 60 gram sukker og bring det i kog. Lad det koge til sukkeret er smeltet.
  2. Sigt massen så kernerne sigtes fra.
  3. Pisk resten af sukkeret sammen med æg til en luftig og lys æggesnaps.
  4. Kom dernæst den varme passionsfrugt-lage op i æggesnapsen og vend det sammen.
  5. Kom det tilbage i gryden og varm det forsigtig op under konstant piskning ved middel varme til det tykner. Tilsæt det kolde smør og rør det ud i massen.
  6. Kom cremen op i en sprøjtepose og lad curden svale.

Samling af lagkagen:

  1. Pisk vaniljecremen luftig og fri for klumper. Det kan godt se skilt ud, men bare rolig den skal nok samle sig.
  2. Pisk derefter piskefløde sprøjtefast og vend det sammen med vaniljecremen.
  3. Del vaniljebunden i 3 lige store bunde med en savtakket kniv.
  4. Rengør kageringen og placér den på et fad med kageplast langs kanten.
  5. Placér først cookiebunden i formen. Smør ⅓ af passionsfrugt curden over bunden. Kom ⅓ af vaniljecremen over bunden. Placer en vaniljebund og pres den let ned i vaniljecremen. Gentag med curd, vaniljecreme, vaniljebund to gange mere, så din kage har fire bunde og tre lag med curd og creme. Stil kagen på køl i minimum 2 timer.

Marcipanbånd:

  1. Ælt marcipan med flormelis og glukosesirup. Udrul marcipanen i 2 mm tykkelse. Skær et lille bånd som passer til kagens højde (ca. 10 cm) og omkreds (ca. 66 cm) – men mål altid selv din kage, da det kan variere.
  2. Befri kagen fra kageringen og kageplast. Kom marcipanbåndet rundt om kagen.
  3. Udrul marcipanen på ny. Udrul det i 2 mm tykkelse. Udstik en cirkel der passer til din kage (20 cm i diameter). Brug evt. din kagering fra før.

Chokoladebånd:

  1. Temperér chokoladen og farv den med gul pastafarve. Smør den ud i et tyndt lag på et stykke kageplast med en kagespartel. Kageplasten skal svare til kagens omkreds plus 1 cm. Derudover skal højden på kageplasten være ca. 3 cm. Hvis du tegner på dit kageplast for at måle op, er det vigtigt, at du tegner på den modsatte side af, hvor du kommer chokolade på.
  2. Når du har smurt chokoladen tyndt ud, fjernes kageplast og chokolade forsigtigt fra det overskydende chokolade, så du kan lave en fin og glat kant på dit chokoladebånd.
  3. Lad chokoladen sætte sig en smule og placér båndet langs kagens kant. Lad chokoladen sætte sig yderligere inden du fjerner kageplasten.
  4. Fjern forsigtigt kageplasten fra chokoladebåndet og pynt med blomster. Brug gerne billedet til inspiration.

Et godt tip: Elsker du at fejre enhver højtid og mærkedag med en smuk kage? Så har vi samlet en en masse smukke og festlige kager her, så du altid nemt kan finde masser af kageinspiration til påske, til fødselsdage, til studentergilder og selvfølgelig til jul og nytår. Find også endnu mere inspiration til hjemmebag i påsken lige her.

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.