Juleroulade med abrikos og chokoladecreme

Denne juleroulade med lækre abrikoser og chokoladecreme er en perfekt måde at starte julen på – og så ser den imponerende ud, når man skal have gæster eller man skal forkæle familien ekstra meget.

Start julehyggen med at omdanne den klassiske roulade til en himmelsk juleroulade med søde abrikoser og lækker chokoladecreme. Kagen er bagt på Kage Hvedemel, der er perfekt til kager som bages på bagepulver, da den både sikre luftige kager og sprøde småkager. Julerouladen er god både som en lækker dessert eller til eftermiddagshyggen. Julebag kan nemlig sagtens være andet end småkager.

Se opskrift
juleroulade

Køkkentid
2 timer

Ventetid
6 timer


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Juleroulade med abrikos og chokoladecreme: 4 ud af 5 baseret på 6 anmeldelser

Opskrift

8 personer

Bund
1 vaniljestang
100 g æggeblommer
100 g lyst rørsukker
160 g æggehvider
20 g lyst rørsukker
60 g Valsemøllen Kage Hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. stødt ingefær

Abrikoskompot
2 blade husblas
200 g tørrede abrikoser
1 vaniljestang
50 g lyst rørsukker
Saft fra 2 citroner
1,5 dl vand

Chokoladecreme
100 g mælkechokolade, ca. 40 %
2,5 dl piskefløde

I øvrigt
50 g mælkechokolade
orange chokoladespåner
lidt guldstøv
lidt bladguld

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Bund

  1. Flæk vaniljestangen og skrab nænsomt vaniljekornene ud.
  2. Pisk æggeblommer og 100 g lyst rørsukker sammen med vaniljekorn til en tyk og luftig æggesnaps.
  3. Pisk æggehviderne let, tilsæt de 20 g sukker og pisk til de er stive.
  4. Vend mel, bagepulver og ingefær i æggesnapsen. Vend dernæst æggehviderne forsigtig i.
  5. Fordel dejen på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 210°C (190°C varmluft) i ca. 10-15 min.
  6. Vend den ud på et nyt stykke bagepapir så snart den kommer uf af ovnen og rul med det samme i et rent viskestykke.
  7. Sæt den på køl. På den måde holder den form som en roulade og ikke revner.

Abrikoskompot

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 min.
  2. Hak abrikoserne groft, og kog dem møre med de øvrige ingredienser i ca. 15 min.
  3. Blend hele herligheden, og opløs den udblødte husblas direkte i den varme abrikoskompot.
  4. Stil kompotten på køl i en halv time til den er afkølet og mere fast i det.

Chokoladecreme

  1. Hak chokoladen groft og kom den op i en skål.
  2. Varm fløden op til lige under kogepunktet, og hæld den herefter over chokoladen.
  3. Rør chokoladen ud i fløden i små cirkulærebevægelser.
  4. Dæk overfladen med husholdningsfilm, og stil cremen på køl i mindst 3 timer eller gerne natten over.
  5. Pisk den helt kolde chokoladecreme luftig.

Samling af rouladen

  1. Smør et tyndt lag abrikosmarmelade udover rouladebunden (hold 2 cm afstand fra den ene kant).
  2. Smør herefter et tyndt lag chokoladecreme og igen hold afstand fra den ene kant.
  3. Rul rouladen stramt sammen uden du skubber fyldet ud af rouladen.
  4. Læg den på køl i mindst 2 timer eller gerne natten over.

I øvrigt

  1. Smelt chokoladen og kom chokoladen op i et kornet.
  2. Dekorer rouladen med fine chokoladestreger og guld pynt

Et godt tip: Juleroulade er et eksempel på en anerledes juledessert. Du kan nemlig servere meget mere end risalamande til dessert i december. Hvis du er vild med roulader, kan du også lave denne version af rouladen, hvor den er portionsanrettet. Ellers kan du finde mange flere gode juledesserter her!

 

+

Vind en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor + et års forbrug af Valsemøllen hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr.

Nu har du chancen for at gøre hverdagen lidt bedre, og vinde en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House Doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr. så det bliver endnu sjovere at servere hjemmebag til dem du holder af.

 Vi elsker nemlig hverdagen

Derfor har vi udvalgt en række favoritter, som du altid kan få til en god hverdagspris. Valsemøllen Hverdag er dansk mel fra korn, der er dyrket, høstet og malet i Danmark – i respekt for marken, mennesker og miljøet. Find inspiration til nemt og smagfuldt hverdagsbagværk her

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderen. Vinderen trækkes den 1. maj 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Præmien er en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdagsserie til en samlet værdi af 8.000 kr. (5.000 kr. Kenwood køkkenmaskine + 1.500 kr. gavekort + 1.500 kr. i produkter). Hverken køkkenmaskine, gavekortet eller produkterne kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra tirsdag d. 07. marts 2023 til og med mandag d. 1. maj 2023.