Brusebadsboller

Brusebadsboller skaber den skønneste duft i huset. Duften af nybagte boller kan få selv den mest morgensure teenager op ad sengen – og selvom du ikke har sådan en derhjemme, vil disse nybagte brusebadsboller med garanti gøre din dag meget bedre.

Disse brusebadsboller er dejligt nemme at lave, og så dufter de skønt på morgenbordet. De koldhævede boller kræver få ingredienser, så du kan næsten altid have en portion klar.

Se opskrift
brusebadsboller

Køkkentid
20 min.

Ventetid
12 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Brusebadsboller: 3 ud af 5 baseret på 9 anmeldelser

Opskrift

20 boller

15 g gær
7 dl koldt vand
8 g salt
850-900 g Valsemøllen Dansk Hvedemel 

Brugt i opskriften

Sådan gør du

  1. Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og mel, og rør dejen godt sammen.
  2. Dejen skal være ret klistret, så lad være med at ælte den med hænderne, men brug en røremaskine med dejkrog eller en træske.
  3. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den i køleskab natten over.
  4. Forvarm ovnen til 240 grader/varmluft eller så varm, den kan blive. Skær forsigtigt så meget dej ud til det antal boller, du vil bage.
  5. Form dejen til boller, så forsigtigt som muligt. Sæt dem på en bageplade med bagepapir, og rids et kryds i hver bolle med et barberblad eller en meget skarp kniv.
  6. Bag bollerne i 5 minutter, sænk temperaturen til 210 grader, og bag bollerne i yderligere 15-20 minutter, mens du er i bad.
  7. Tag dem ud af ovnen, og lad dem hvile nogle minutter på en bagerist, før de spises til morgenmaden.

Opbevar dejen i køleskabet, og bag af den hver morgen. Den kan holde sig i køleskabet i 5 dage.

Opskrift indsendt af Kirsten Kruse
Duften af nybagte boller kan få selv den mest morgensure teenager op ad sengen – og selvom du ikke har sådan en derhjemme, vil disse nybagte brusebadsboller med garanti gøre din dag SÅ meget bedre. Dejen er nem at lave – og har du først lavet den, kan bolledejen holde sig i 5 dage, så du kan servere nybagte boller hver morgen – hele ugen!