Brombærlagkage

Brombærlagkage – der smager lige så godt, som den ser ud! Ditte Julie har været i haven og plukket sine brombær og gået all in i denne lagkage med brombærcreme og brombærmousse. Mums!

Denne brombærlagkage med brombærcreme, brombærmousse og bunde bagt med mælkechokolade er en overdådig kage man ikke kan tage øjnene fra. Bundene er bagt med Valsemøllen Kage Hvedemel og kombinationen af de søde og syrlige bær og mælkechokoladen giver en vidunderlig lagkage. Perfekt til fødselsdage eller en festlig anledning!

Se opskrift
brombærlagkage

Køkkentid
2 t.

Ventetid
3-12 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Brombærlagkage: 3 ud af 5 baseret på 28 anmeldelser

Opskrift

8-10 personer

Chokoladebund
100 g mælkechokolade
100 g smør
100 g lyst rørsukker
3 store æg
50 g Valsemøllen Kage Hvedemel

Brombærcreme
2 blade husblas
200 g brombær
70 g lyst rørsukker
1 økologiske citron, saften heraf
1 tsk. majsstivelse (maizena)
1 spsk. vand
2 æggeblommer
2 æg, str. M
20 g koldt smør, i små tern

Brombærmousse
2 blade husblas
150 g brombær
2 spsk lyst rørsukker
1 økologisk citron, saft og skal
2 dl piskefløde

Chokoladebånd
100 g hvid chokolade
1-2 tsk. blåbær eller solbærstøv

Pynt
Friske brombær og blåbær
Rød skovsyrer
Marengstoppe

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Chokoladebunde 

  1. Smelt chokolade og smør i en tykbundet gryde.
  2. Pisk sukker og æg til en luftig æggesnaps.
  3. Vend forsigtig chokolademassen i æggesnapsen og herefter sigtes melet og vendes i.
  4. Del deje i to portioner og hæld det op i to springform eller kagering beklædt med bagepapir på bunden 20 cm i diameter. Ellers bages de over to omgange.
  5. Bag bundene ved 200°C (varmluft 180°C) i ca. 20 minutter.
  6. Lad bunden køle en smule.

Brombærcreme

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  2. Kog brombær, sukker og citronsaft op, til sukkeret er opløst.
  3. Tag det af varmen, og mos det groft med en gaffel.
  4. Opløs majsstivelsen i vand, og rør det sammen med æggeblommer og æg.
  5. Kom gryden tilbage over blusset, og hæld i en tynd stråle æggeblandingen ned i bærmosen under konstant piskning, mens cremen langsomt varmes op og bliver tyk.
  6. Når cremen har kogt igennem i et minuts tid, tages den af varmen og svaler i 5 minutter.
  7. Rør små tern af koldt smør i cremen.
  8. Tilsæt til slut den udblødte og afdryppede husblas direkte til cremen og rør det sammen. Lad cremen svale.

Samling

  1. Placer en bund på et kagefad og kom kageplast og en kagering eller ringen fra springformen omkring kagen.
  2. Smør brombærcremen udover bunden og stil kagen på køl, imens du forbereder moussen.

Brombærmousse 

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  2. Kog brombær, sukker, fintrevet citronskal og saft op i en lille gryde i ca. 10 minutter. Tag det derefter af varmen.
  3. Sigt lagen, så du kun har bærsaften tilbage. Rør den udblødte husblas direkte ud i den varme brombærsaft og lad det svale, til det er lunt.
  4. Pisk i mellemtiden fløden til en let flødeskum.
  5. Vend forsigtigt flødeskummet sammen med brombærsaften (gerne over 3 omgange).
  6. Hæld halvdelen af moussen udover brombærcremen. Placer den anden kagebund og hæld resten af moussen op i formen.
  7. Giv kagen nogle lette bank mod en bordplade og glat overfladen ud.
  8. Stil kagen på køl i mindst 3-4 timer eller gerne natten over.

Chokoladebånd 

  1. Klip et stykke kageplast så det passer til kagens højde om omkreds.
  2. Temperer den hvide chokolade – se evt. Ditte Julies video. Rør blåbær- eller solbærstøv i og smør det ud på kageplasten.
  3. Befri kagen fra formen og kageplast.
  4. Kom herefter chokoladebåndet omkring kagen og stil den på køl kort, til chokoladen har sat sig.

Pynt

  1. Dekorer kagen som på billedet eller som du ønsker.

Et godt tip: Brombærlaglagen kan sagtens fryses, og hvis du bruger en form på 24-26 cm skal du gange mængden med ½.

lagkagebundelagkagebundebrombærmoussebrombærlagkagebrombærlagkagebrombærlagkagebrombærlagkage

 

+

Vind en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken + et års forbrug af Valsemøllen Tosca Farina pizzaserien

til en samlet værdi af over 21.000 kr.

Nu har du chancen for at vinde det ultimative pizzaudstyr, så du kan bage pizzaer som de professionelle – der smager af Italien. I samarbejde med Pizzafredag.dk har vi sørget for, at du kan vinde en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr.

 Ingredienser og udstyr til ægte pizzaentusiaster

Tosca Farina er en ny melserie dedikeret til ægte pizzaentusiaster og alle, der elsker at udtrykke deres kreativitet inden for det italienske køkken med fokus på den gode smag og det gode håndværk. Serien er udviklet til autentisk, italiensk pizzabagning inspireret af italienske traditioner og med fokus på kompromisløs kvalitet. Gå på opdagelse i et inspirerende pizzaunivers med opskrifter og how-to videoer her.

Pizzafredag.dk forsyner danske pizzafans med de bedste ingredienser og professionelt pizzagrej og er i dag en af landets største specialbutikker med fokus på alt til pizzaentusiaster.

Dit navn(Påkrævet)
Hvilken type pizza bages med den nye Tosca Farina melblanding?(Påkrævet)
(Påkrævet)

Konkurrencebetingelser

Vinderen af konkurrencen trækkes den 31. juli 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn, Et ByLogstrup P1 udekøkken og 1 års forbrug af Tosca Farina pizzaserie til en samlet værdi af over 21.000 kr. ( Fontana Forni Maestro 60 Pizzaovn (11.999 kt.) + ByLogstrup P1 udekøkken (7.995 kr.) + Tosca Farina produkter (1.600 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken pizzaovn, udekøkken eller Tosca Farina produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 1. maj 2023 til og med mandag d. 31. juli 2023.