Sådan gør du
Kage
- Pisk sukker og smør luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og giv hvert æg lidt røretid.
- Riv marcipanen og vend den i dejen. Sigt hvedemel og bagepulver, og vend det i dejen.
- Riv tre æbler med skræl ned i dejen, og vend det sammen.
- Hæld dejen op i en bradepande (ca. 22 x 28 cm) beklædt med bagepapir.
- Skær to-tre æbler i små skriver og kom dem i en skål. Bland 2 spiseskeer sukker og kanel, og drys hen over æblerne. Placer dem på kagens top.
- Bag æblekagen i en forvarmet ovn ved 175°C varmluft i ca. 40 minutter – tjek med en lille kniv om kagen er færdigbagt i midten.
- Lad kagen køle af i formen inden den frigøres og placeres på et kagefad. Den kan også blive i bradepanden og serveres i bradepanden.
Kryddercreme
- Pisk smør og flormelis lyst og luftigt. Tilsæt flødeost, vaniljesukker og krydderier, og pisk kun lige akkurat til den er ensartet – ellers piskes flødeosten “i stykker” og cremen vil blive lind.
- Kom cremen i en sprøjtepose med en stjernetyl. Lav et flot gitter af cremen på kagens top eller afsæt en masse fine små toppe.
- Kan dekoreres med lidt guldstøv og spiselige blomster.
Et godt tip: Kagen er bagt med Kage Hvedemel, der er en mel specielt til kager. Den har at lavere indhold af gluten, der sikrer en svampet kage med et sprødt ydre. Har du almindelig hvedemel, kan denne også sagtens bruges.