Bananmuffins

Bag lækre og nemme bananmuffins. Brug dem i madpakken eller til en god snack. Bananmuffins er et godt alternativ til en sundere snack, som er med til at give hverdagen lidt ekstra fuldkorn. Og en god opskrift når hjemmebag skal være nemt og enkelt.

Opskriften er lavet i samarbejde med fuldkornspartnerskabet, og på deres hjemmeside kan du læse meget mere om fuldkorn. Du kan også se mange flere opskrifter fyldt med fuldkorn, her. 

Se opskrift
Bananmuffins

Køkkentid
10 min.

Ventetid
15-20 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

12 stk.

350-400 g modne bananer svarer ca til 4 bananer
2 æg
90 g Valsemøllen Dansk Hvedemel
40 g Valsemøllen Finvalsede Havregryn 
1 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
½ dl solsikkeolie
½ dl havredrik /mælk
1 tsk. vaniljesukker

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180°C, varmluft.
  2. Skræl bananerne og bræk dem i mindre stykker og kom dem i en skål. Gem en halv banan, der skal skæres i skriver og lægges ovenpå .
  3. Mos bananerne med en gaffel, håndmikser eller blend dem.
  4. Bland mel, bagepulver, salt og vaniljesukker sammen i en skål.
  5. Kom æg, mælk og olie i skålen med bananerne, og rør det hele godt sammen med håndmikseren.
  6. Vend nu de tørre ingredienser i dejen.
  7. Kom evt. en lille håndfuld chokoladeknapper i til sidst eller andet fyld f.eks. nødder.
  8. Fordel dejen i muffin formene. Skær den halve banan i skiver og læg en skive i hver muffin.
  9. Bag muffinene midt i ovnen i ca. 15-20 minutter. Tjek at de er færdigbagte ved at stikke i en muffin. Kommer der ikke dej med op, er den færdig.

Et godt tip: Prøv også opskriften på bananpandekager med havreklid, som er et godt alternativ til morgenmaden, men som også kan bruges som snack og i madpakken.