Æbleskiver med chokolade og æblekompot

Helt klassiske æbleskiver med en dejlig overraskelse i midten. Æbleskiver, æblekompot og mørk chokolade – det er tre ting, der passer ualmindeligt godt sammen, så hvorfor ikke bage hjemmebagte æbleskiver med chokolade og æblekompot i. Sæt julemusik på og nyd duften, der spreder sig i hjemmet, når du steger julens mange æbleskiver.

Opskriften er udviklet af Cathrine Brandt, der også har flere juleopskrifter liggende som f.eks. denne julestjerne. Se flere opskrifter fra Cathrine Brandt her.

Se opskrift

Køkkentid
20 min.

Ventetid
15 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

20-25 stk.

Æblekompot
200 g æbler – ca. 2 store æbler
100 g vand
½ vaniljestang
25 g rørsukker

Æbleskiver
150 g smør
3 æg
225 g Valsemøllen ØKO Dansk Stenformalet Hvedemel
25 g rørsukker
3 g kardemommefrø, stødt
½ tsk. natron
4 g salt
300 g kærnemælk
Mørk chokolade

Sådan gør du

Æblekompot

  1. Skræl æblerne, og skær dem i små stykker.
  2. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og pres dem sammen med lidt af rørsukkeret.
  3. Kom æbler, vand, vaniljesukker, rørsukker og den tomme vaniljestang i en gryde, og lad det simre i 10-15 minutter.

Æbleskiver

  1. Kom smørret i en gryde, og lad det lige netop smelte.
  2. Hæld det i en skål, og stil til side. Du behøver ikke at gøre gryden ren – den skal du bruge igen.
  3. Del æg i blommer og hvider.
  4. Rør hvedemel, rørsukker, kardemomme, natron og salt sammen.
  5. Kom kærnemælken i gryden, og lun det op til 40 grader.
  6. Tag gryden af varmen, og rør æggeblommerne i. Hæld det i melblandingen, og rør til dejen er homogen.
  7. Tilsæt smørret, og pisk det i til dejen er glat.
  8. Pisk æggehviderne stive i en skål, og vend dem forsigtigt i dejen.
  9. Varm en æbleskivepande op.
  10. Hæld dej i hvert hul. Kom 1 tsk. æblekompot og mørk chokolade i.
  11. Når de har sat skorpe, så drejes de en smule.
  12. Fortsæt med at vende æbleskiverne. Tilsæt en smule mere dej om nødvendigt.
  13. Hold æbleskiverne lune i ovnen ved 150 grader varmluft, mens du bager resten af æbleskiverne.

Et godt tip: Æbleskiverne kan selvfølgelig også laves uden æblekompot og chokolade. Du kan tilføje, marmelade, karamel eller små æblestykker i dine æbleskiver. Mulighederne er mange.

+

LØS REBUSSEN OG VIND

ET BON-FIRE BÅLSTED
+ LÆKRE VALSEMØLLEN BAGEBLANDINGER

Til en samlet værdi af 4.289 kr.

Ferietid er hyggetid. I sommerhuset, på campingpladsen eller hjemme i haven. Hos Valsemøllen elsker vi at bage, og vores bageblandinger er lige til at bage, når og hvor du har lyst. Vi har blandet de bedste råvarer, så du kan bruge ferien på at være sammen med – og forkæle – dem du holder af. Om du er til snobrød, mælkesnittekage eller hvidløgsbrød på grill, så kan du finde masser af opskrifter og inspiration til lækkert sommerbagværk lige her.

Løs rebussen og deltag i konkurrencen om et Bon-Fire bålsted og Valsemøllens bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. Du deltager ved at udfylde formularen her på siden. Vi udtrækker to vindere torsdag d. 11.august, som kontaktes direkte via mail eller telefon.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du samtidig en del af vores bageunivers, hvor vi månedligt sender et nyhedsbrev ud fyldt med masser af inspiration, nye opskrifter og gode bagetips via mail.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser
Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderne. Vinderne trækkes den 11.august, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Der trækkes 2 vinder. Præmien er et Bon-Fire bålsted indeholdende Bon-fire Basissæt + Halv BBQ pande + 6 liters gryde + Bålfad i stål og Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. (3.466 kr. Bon-Fire bålsted+ 500 kr. i produkter). Hverken bålstedet eller produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 16. maj 2022 til og med torsdag d. 11.august 2022.