Sandwich med BBQ kylling og salsa

Smagen af BBQ kylling og salsa i en saftig ølandsbolle. Lyder det ikke bare lækkert?

Saml en skøn sandwich med kylling stegt i brun farin, ketchup og eddike med en skøn hjemmelavet salsa og dejlige ølandsboller. Så har du nemt og hurtigt aftensmad med masser af god smag og fuldkorn. Skulle du tage sandwichen med i madpakken, så tør vi også godt love dig en god frokostpause.

Se opskrift
Sandwich med BBQ kylling og salsa

Køkkentid
30 min.

Ventetid
0 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Sandwich med BBQ kylling og salsa: 5 ud af 5 baseret på 5 anmeldelser

Opskrift

2 ølandsboller
2-3 spsk. mayonnaise
2 håndfulde fint snittet kål, f.eks. hvidkål eller rødkål

BBQ kylling:
2 kyllingebryster, i skiver
Lidt olie til stegning
1 tsk. brun farin
2-3 spsk. ketchup
1 tsk. lys eddike
Salt

Salsa:
2 tomater
2 avocado, i tern
1 spsk. finthakket rødløg
1-2 tsk. finthakket grøn chili
1 spsk. finthakket koriander
Saft af 1-2 lime
Salt

Sådan gør du

  1. Bag dine yndlingsboller – prøv f.eks. disse sandwichboller med ølandshvede og græskarkerner. Flæk bollerne, smør dem med mayonnaise og fyld dem med kål.
  2. Steg kyllingen i olie til den er gylden og gennemstegt. Kom sukker, ketchup og eddike på og lad den glasere.
  3. Salsa: skær tomaterne i kvarte og skrab kerner ud med kniven eller en ske. Kassér kernerne og skær tomatkødet i tern.
  4. Vend tomat, avocado, chili og koriander sammen og smag til med limesaft og salt.
  5. Fyld salsaen i din sandwich.
  6. Klap sammen og servér straks.

Et godt tip: Har du en rest kylling eller svinekød, kan du sagtens komme dem i sandwichen i stedet for BBQ kylling. Vend evt. kødresten i lidt BBQ-sauce, hvis du vil have den ekstra snasket.

Hvis du ikke lige har ølandshvede i skabet til ølandsbollerne, så tag et kig blandt vores mange andre opskrifter på lækre boller – både de bløde, de grove og de koldhævede. De er lige til at udskifte til din sandwich med BBQ kylling og salsa.

Udviklet i samarbejde med Louisa Lorang fra magasinet Lorang & Co.

+

LØS REBUSSEN OG VIND

ET BON-FIRE BÅLSTED
+ LÆKRE VALSEMØLLEN BAGEBLANDINGER

Til en samlet værdi af 4.289 kr.

Ferietid er hyggetid. I sommerhuset, på campingpladsen eller hjemme i haven. Hos Valsemøllen elsker vi at bage, og vores bageblandinger er lige til at bage, når og hvor du har lyst. Vi har blandet de bedste råvarer, så du kan bruge ferien på at være sammen med – og forkæle – dem du holder af. Om du er til snobrød, mælkesnittekage eller hvidløgsbrød på grill, så kan du finde masser af opskrifter og inspiration til lækkert sommerbagværk lige her.

Løs rebussen og deltag i konkurrencen om et Bon-Fire bålsted og Valsemøllens bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. Du deltager ved at udfylde formularen her på siden. Vi udtrækker to vindere torsdag d. 11.august, som kontaktes direkte via mail eller telefon.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du samtidig en del af vores bageunivers, hvor vi månedligt sender et nyhedsbrev ud fyldt med masser af inspiration, nye opskrifter og gode bagetips via mail.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser
Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderne. Vinderne trækkes den 11.august, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Der trækkes 2 vinder. Præmien er et Bon-Fire bålsted indeholdende Bon-fire Basissæt + Halv BBQ pande + 6 liters gryde + Bålfad i stål og Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 4.289 kr. (3.466 kr. Bon-Fire bålsted+ 500 kr. i produkter). Hverken bålstedet eller produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 16. maj 2022 til og med torsdag d. 11.august 2022.