Nytårsdessert med havtorn og saltet marengs

Nytårsdessert med et tvist! Prøv denne lækre dessert bestående af cookiebund, havtornsganache og saltet marengs. Nytårsdesserten må nemlig gerne være ekstra lækker og flot. Derfor har Ditte Julie kreeret den fineste nytårsdessert med havtorn og saltet marengs.

Se opskrift
Nytårsdessert

Køkkentid
50 min.

Ventetid
1 time


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Nytårsdessert med havtorn og saltet marengs: 3 ud af 5 baseret på 45 anmeldelser

Opskrift

6 stk.

Cookie bund med hampefrø
1 god vaniljestang
60 g lyst rørsukker
100 g blødt smør
1 æg, str. M/L
2 æggeblomm
200-220 g Valsemøllen Kage hvedemel
40 g Valsemøllen hampefrø

Havtornsganache
200 g havtorn (friske eller frosne)
2 spsk citronsaft
140 g god hvid chokolade

Saltet marengs
100 g past. æggehvider
100 g hvidt sukker
lidt havsalt
lidt orange pastafarve

Sådan gør du

Cookie bund med hampefrø

  1. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab nænsomt vaniljekornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret.
  2. Pisk vaniljesukker, sukker og smør lyst og luftigt.
  3. Tilsæt æg og æggeblommer. Sigt hvedemel i massen og vend det sammen.
  4. Rist hampefrøene af på en varm pande og vend dem i dejen.
  5. Kom dejen i en sprøjtepose og klip et passende hul.
  6. Fyld Lexué formene med dejen – de skal fyldes til den markeret kant på formene*.
  7. Bag formene med dej i ca. 20 min. ved 175°C varmluft.
  8. Lad bundene køle helt af inden de forsigtig befries fra formene.

*Formene er fra Lékué. Har du ikke formene fra Lékué og ikke ønsker at investerer i dem, kan dejen kommes i muffinsforme. Pres et hul i midten af dejen for at kunne gøre plads til fyldet.

Havtornsganache

  1. Varm havtorn og citronsaft op i en gryde.
  2. Sigt massen igennem en si og pres så meget saft ud af havtornene som muligt.
  3. Gem saften og kasser resten.
  4. Hak chokoladen groft og kom det op i en skål.
  5. Hæld 1 dl varm havtornssaft over chokoladen og rør det forsigtigt glat og blankt. Lad det køle en smule.
  6. Fyld bundene op med havtornsganagche og stil dem på køl.
  7. Gem overskydende ganache til at afslutte kanten med.

Saltet marengs

  1. Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst.
  2. Hæld massen op i en røremaskine og pisk nu massen til en sej marengs – massen skal være helt kold.
  3. Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker.
  4. Pensl en sprøjtepose med lidt pastafarve og fyld den med marengs.

Placer dine kager på et fad og afslut kanten med overskydende havtornsganache. Brug en ske og hæld gerne lidt ud over kanterne. Afsæt nogle fine marengstoppe og dekorer med rød skovsyrer.

Valsemøllen Kage Hvedemel er lavet af dansk vinterhvede, der har et lavere indhold af gluten end almindelig hvedemel til fx brød. Valsemøllen Kage Hvedemel gør dit bagværk ekstra luftigt og saftigt, samt giver dine småkager og tærtebunde det rette knæk. Har du ikke Valsemøllen Kage Hvedemel, kan du udskifte med en almindelig hvedemel.

 

+

Vind en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor + et års forbrug af Valsemøllen hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr.

Nu har du chancen for at gøre hverdagen lidt bedre, og vinde en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House Doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdag til en samlet værdi af 8.000 kr. så det bliver endnu sjovere at servere hjemmebag til dem du holder af.

 Vi elsker nemlig hverdagen

Derfor har vi udvalgt en række favoritter, som du altid kan få til en god hverdagspris. Valsemøllen Hverdag er dansk mel fra korn, der er dyrket, høstet og malet i Danmark – i respekt for marken, mennesker og miljøet. Find inspiration til nemt og smagfuldt hverdagsbagværk her

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge vinderen. Vinderen trækkes den 1. maj 2023, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Præmien er en Kenwood køkkenmaskine, et gavekort til House doctor på 1.500 kr. og et års forbrug af Valsemøllen Hverdagsserie til en samlet værdi af 8.000 kr. (5.000 kr. Kenwood køkkenmaskine + 1.500 kr. gavekort + 1.500 kr. i produkter). Hverken køkkenmaskine, gavekortet eller produkterne kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt vores nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra tirsdag d. 07. marts 2023 til og med mandag d. 1. maj 2023.