Sådan gør du
Chili sin carne
- Pil, og hak løg og hvidløg fint. Rens, og skær peberfrugten og den halve squash ud i små tern.
- Varm en gryde op med olie, og tilsæt grøntsagerne og tomatpuréen. Svits det hele ved middel varme under omrøring.
- Tilsæt spidskommen, oregano, chipotle og kanel, og svits i yderligere 2 minutter.
- Tilsæt kakao, hakkede tomater, jalapenos og sukker, og lad det hele simre ved middel varme i cirka 40 minutter under låg. Hold øje med, at det ikke koger tørt, og rør i det undervejs. Tilsæt eventuelt en smule vand.
- Smag retten til med salt, sukker og eventuelt mere chili. Bruger du bønner fra dåse, så dræn og skyl dem, før du kommer dem i retten sammen med majsene.
- Lad retten simre i yderligere 20 minutter under låg, og smag den til inden servering.
- Skær avocadoen i små tern.
Havreris
- Imens retten simre, bring vand og salt i kog til havreris.
- Tilsæt havreris, og kog i 10 min., ved svag varme.
- Hæld vandet fra, og lad havrerisene trække under låg inden servering.
Anret chili sin carnen i skåle sammen med kogte havreris, og top med tern af avocado, cremefraiche og masser af frisk koriander.
Et godt tip: For mere smag i dine havreris, kan du koge dem med fx citrongræs eller et par limeblade.