Sådan gør du
Ris
- Sæt risene over og kog dem efter pakkens anvisning.
Kikærter og grønt
- Hak løg, hvidløg og persille fint. Du kan også bruge en minihakker.
- Varm en gryde op og kom olivenolie og hakkede hvidløg, løg og persille i gryden.
- Sauter indtil løgene har taget lidt farve og begynder at dufte sødt.
- Tilføj krydderierne samt agavesirup.
- Åben dåsen med kikærter og hæld både kikærter og væsken fra dåsen i gryden. Sæt låg på og lad det simre 10 minutter.
Fordel ris og kikærter i 2 skåle og læg falafler ovenpå. Top med sesamfrø, hampefrø og limesaft.