Berliner med pistacie og citronmidte

Berliner med pistacie og citronmidte er en kage der smager af forår. Den lidt fede bolle har har fået et syrligt tvist med citroncurd der giver den helt rette balance.

Giv dine berliner et flot finish med pistaciesukker og marengs. Hvis du skal bruge dine berliner til en hyggelig eftermiddagsstund, kan du sagtens undlade at lave den saltede marengs, men den giver et flot look, hvis du skal bruge dem som en dessert. En berliner med pistacie og lemoncurd vil bringe stor glæde, med sin gode smag og det grønne ydre. Og husk: Grønt er godt for øjnene!

Se opskrift
berliner med pistacie

Køkkentid
1 t og 30 min.

Ventetid
2 t.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift



Opskrift

12-15 stk.

Berliner
30 g gær
75 g sukker
225 ml sødmælk
75 g smør
525 g Valsemøllen Dansk Hvedemel
et nip salt
1 knsp. friskrevet muskatnød
1 økologisk citron, skal heraf
2 økologiske lime, skal heraf
0,5 dl citron/limesaft
0,25 dl hyldeblomstsaft
0,5 vaniljestang
3 æggeblommer
1 l rapsolie til stegning

Pistaciesukker
50 g hvidt sukker
25 g grønne pistacienødder (usaltede)

Citroncurd
1,5 blad husblas
3 økologiske citroner, saften (ca. 1,25 dl)
80 g lyst rørsukker
1 stort æg
30 g smør, koldt

Saltet marengs
70 g past. æggehvider
70 g hvidt sukker
et nip havsalt

Brugt i opskriften

Sådan gør du

Berliner

  1. Lun mælken i en gryde og hæld halvdelen op i en skål sammen med gæret og lad det stå, mens gæren aktiveres.
  2. Resten af mælken sættes tilbage på kogepladen og varmes med sukkeret og smørret.
  3. Sigt mel, salt og muskatnød i en stor skål, riv citron- og limeskallen ned i.
  4. Kom æggeblommerne, citron/limesaften og hyldeblomstsaft ned til melet og rør rundt.
  5. Hæld herefter mælke/smørblandingen ned i og rør igen.
  6. Bland til sidst gæren i, og rør dejen sammen.
  7. Kom dejen ud på et meldrysset bord og ælt dejen ind mod midten nogle gange, og stil den til hævning i en time i en ren skål beklædt med film og et viskestykke – gerne et varmt sted.
  8. Hæld dejen ud på et meldrysset bord og rul den ud til ca. 2-2,5 cm. tykkelse.
  9. Stik 12-15 berlinere ud med en rund udstikker (gerne en 7-8 cm i diameter) og lad dem efterhæve i 30 minutter på en bageplade.
  10. Varm imens olien op til ca. 170°C.
  11. Berlinerne skal koges over flere omgange – max 3 ad gangen i ca. 3-4 minutter.

Pistaciesukker

  1. Kom hvidt sukker op i en skål.
  2. Blend pistacienødderne helt fint og vend dem i sukkeret.
  3. Vend de færdigkogte berlinerne i pistaciesukkeret og lad dem køle af.

Citroncurd

  1. Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
  2. Kom citronsaft, revet citronskal fra en enkelt citron og halvdelen af sukkeret op i en gryde, og bring det i kog.
  3. Pisk resten af sukkeret og ægget sammen til en luftig æggesnaps.
  4. Kom den varme citronlage op i æggemassen, og rør sammen.
  5. Kom det tilbage i gryden, og varm det forsigtigt op under konstant piskning ved medium varme, til det tykner.
  6. Tilsæt den udblødte og afdryppede husblas og bagefter det kolde smør, og rør det ud i massen.
  7. Stil citroncremen på køl og lad den køle helt ned.
  8. Hæld bagefter curden på sprøjtepose – evt. med en indføringstylle.

Saltet marengs

  1. Smelt sukker og æggehvider over et vandbad til sukkeret er opløst.
  2. Hæld massen op i en røremaskine og pisk den til en sej marengs – massen skal piskes helt kold.
  3. Tilsæt lidt salt, og pisk den glat og lækker.
  4. Hæld marengsen på sprøjtepose med en aflang tylle.

Samling

  1. Sprøjt forsigtigt lidt citroncurd i hver berliner – enten ved hjælp af en indføringstylle eller ved at klippe et skråt hul i sprøjteposen.
  2. Dæk over hullet med saltet marengs, som du sprøjter ud i et fint mønster.

 

+

Vind en Casper Sobczyk Airfryer samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger 

til en samlet værdi af 3.000 kr.

Nu har du chancen for at hoppe med på trenden, og blive mester i at bage med Airfryer. Du kan nemlig vinde Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr.

Bag nemt med Airfryer

Selv i en travl hverdag er der intet som duften af hjemmebag, der hurtigt og nemt spreder sig i køkkenet. Med Valsemøllen bageblandinger (link til produkterne) kan du opleve magien ved at bage – med Airfryer. Uanset om det er til en spontan brunch, en hyggelig eftermiddag med børnene, eller bare fordi, er vores bageblandinger lige til at bage, når du har lyst.

Besøg vores Bageskole (link til bageskolen) og få inspiration, opskrifter og en nem guide til at mestre Airfryer-bagning.

Når du deltager i konkurrencen, bliver du også en del af vores bageunivers med masser af velsmag og inspiration – til alle os der elsker at bage.

    Hvad er godt at huske, når man skal bage i en Airfryer?
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Konkurrencebetingelser

Der trækkes to vindere. Den første vinder af konkurrencen trækkes den 31. oktober 2024, og får direkte besked pr. mail eller telefon. Den sidste vinder af konkurrencen trækkes 30. juni 2025. Valsemøllen forholder sig ultimativt retten til at udvælge videren. Præmien er en Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W samt 1 års forbrug af Valsemøllen bageblandinger til en samlet værdi af 3.000 kr. ( Casper Sobczyk Airfryer, Digital Slim Airfryer 8 Liter – 1700W (899 kt.)  + Valsemøllen produkter (2100 kr. fordelt over fire forsendelser)). Hverken airfryer eller Valsemøllen produkter kan ombyttes til kontanter. Når du deltager i konkurrencen, bliver du automatisk tilmeldt Valsemøllens nyhedsbrev. Konkurrencen kører fra mandag d. 17. juni 2024 til og med mandag d. 30. juni 2025.