Kardemommeboller

Nybagte kardemommeboller er skønne på morgenbordet, og så har de den dejligste duft. Bollerne er luftige med den skønne smag af den krydrede kardemomme. Hele familien vil elske dem!

Bag disse kardemommeboller i stedet for de klassiske fødselsdagboller. Kardemommes smag er krydret og sødlig, og så smager bollerne aller bedst, når de er helt nybagte. Rikke har delt sin familieopskrift på de lækreste kardemommeboller, der smager som en drøm. . Server dem lune med smør og en god marmelade. Velbekomme.

Se opskrift
Kardemommeboller

Køkkentid
35 min.

Ventetid
1 time 50 min.


Se ingredienser og vejledning i bredformat

Vurder denne opskrift


| af Kardemommeboller: 4 ud af 5 baseret på 13 anmeldelser

Opskrift

20 boller

4 dl lun sødmælk
50 g gær
1 tsk salt
2 spsk honning
200 g smeltet afkølet smør
2 æg
3 tsk kardemomme
ca. 600-700 g Valsemøllen Økologisk Dansk Stenformalet Hvedemel

Sådan gør du

  1. Opløs gær i den lune mælk og tilsæt salt og honning.
  2. Kom herefter det afkølede smeltet smør i, samt æg og kardemomme, rør rundt.
  3. Tilsæt hvedemel og ælt dejen i ca. 10 minutter.
  4. Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted i 1 time.
  5. Form dejen til boller og sæt sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  6. Lad dem efterhæve tildækket i ca. 20 minutter.
  7. Pensl bollerne med æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 20 minutter.

Et godt tip: De skønne kardemommeboller er bagt af en bløddej. Vil de blive klogere på bløddej, og blive endnu bedre til at bruge denne type af dej, kan du gå ind på vores Bageskole. Her giver vores eksperter tips og tricks til bløddej, og hvordan man bedst bager med dem. Se vores bageskoletips her!

Opskrift af Rikke Skjøde Baes 
Rikke har delt sin familie opskrift på de lækreste kardemommeboller, der smager som en drøm. Glæd dig til at bage dem, så til hele huset dufter skønt. Server dem lune med smør og en god marmelade. Velbekomme