Nu er der dansk mel i Valsemøllens økologiske bageblandinger

27. juli - 2020

Der er nu endnu kortere vej fra jord til bord hos Valsemøllen, hvor melet i de populære økologiske bageblandinger nu kommer fra danske, økologiske marker. Når de økologiske landmænd har dyrket og høstet kornet rundt omkring i Danmark, er der kun en kort køretur til en af Valsemøllens tre danske møller. Her formaler de dygtige møllere kornet til kvalitetsmel og sammensætter de lækre bageblandinger, som gør det let og ligetil at sætte godt, økologisk bagværk på bordet.

I en tid hvor vi tænker meget over, hvilket afsæt vi sætter på verden omkring os, tror Valsemøllen på, at det giver endnu mere bageglæde at vide, at kornet er dyrket, høstet og malet i Danmark – med masser af omtanke for vores omgivelser. Det fejrer Valsemøllen desuden med et opdateret og smukt emballagedesign, der lyser op på køkkenhylden og bestemt bidrager til bageglæden.

Dansk, økologisk bageglæde

Hos Valsemøllen gør de det nemt for dig at få mere økologi og smag ind i hverdagen, og de går aldrig på kompromis med bageglæden! Med deres store udvalg af bageblandinger lavet på økologisk, dansk kvalitetsmel er der økologiske bageblandinger til enhver lejlighed, så du kan fylde hverdagen med masser af økologisk hjemmebag. Se hele kampagnen her.

Dansk og virkelig dejligt!

Godt mel er starten på godt bagværk. I tæt samarbejde med særligt udvalgte økologiske landmænd rundt omkring i Danmark værner Valsemøllen om godt håndværk, kvalitet og bæredygtighed – lige fra landmanden sår kornet på de økologiske marker, over formalingen på Valsemøllens danske møller, hvor møllerne også blander brødblandingerne og gør dem klar til at blive til lækkert økologisk bagværk hjemme hos dig. For korn er et naturprodukt, der forandrer sig med vejret, høsttidspunkt og jordforhold, og derfor er det aldrig helt enkelt at sikre, at din bageblanding altid giver samme gode smag og bageoplevelse. Det kræver en landmand, der kender sine marker – og en møller, der kender sit korn, for at dit bagværk bliver en succes hver gang. Derfor er det tætte samarbejde med de danske landmænd og Valsemøllens møllere din garanti for et kvalitetsprodukt med kort vej fra mark, via Valsemøllens møller – og ud til masser af bageglæde hos dig.

Dansk, økologisk hjemmebag – på den nemme måde

Med Valsemøllens økologiske bageblandinger er det nemt at fylde hverdagen med det lækreste hjemmebag – fyldt med masser af bageglæde og omtanke for naturen og miljøet. Se Valsemøllens økologiske bageblandinger lige her:

Valsemøllen Økologiske Fødselsdagsboller
Valsemøllen Økologiske Fødselsdagsboller er klassiske lyse boller med en dejlig mild smag, som både børn og voksne med garanti vil elske! Bageblandingen er lavet med dansk økologisk hvedemel, som giver bollerne den skønne smag og gode bageevne. Fødselsdagsbollerne er perfekte til alt fra fødselsdage til efter middagshygge og andre gode stunder, hvor familien er samlet. Brødblandingen giver 18 boller.

Valsemøllen Økologiske Fødselsdagsboller, vejl. udsalgspris 26,95 kr.

Valsemøllen Økologiske Koldhævede Fuldkornsboller
Bag de lækreste Økologiske Koldhævede Fuldkornsboller med en skøn og ka rakterfuld smag fra speltsurdej og fuldkornsmel. Vi har blandet de lækreste økologiske råvarer for dig: dansk, økologisk fuldkornsmel, chiafrø og den skønneste speltsurdej, så du kan bage økologiske fuldkornsboller på den nemme måde.

Brødblandingen giver 18 boller. Valsemøllen Økologiske Koldhævede Fuldkornsboller, vejl. udsalgspris 23,95 kr.

Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrød
Et saftigt og lækkert rugbrød med hele solsikkekerner og en skøn, mild syrlig smag af surdej. Brødblandingen er lavet med økologisk dansk mel, så du kan bage lækkert rugbrød til frokosten velvidende, at det er med mel af bedst mulig
kvalitet!

Brødblandingen giver 1 stort rugbrød (2,6 l). Tip: brødblandingen kan også bruges til små solsikkeklappere, som er helt perfekte til madpakken.

Valsemøllen Økologisk Solsikkerugbrød, vejl. udsalgspris 23,95 kr.

solsikkerugbrød

Valsemøllen Økologiske Koldhævede Brunchboller
Forkæl dine brunchgæster med de skønneste, saftige og velsmagende brunchboller med masser af frø og kerner. Bageblandingen er lavet med masser af kærlighed til de økologiske råvarer med økologisk dansk mel, og med koldhævningsmetoden giver du nemt bollerne en ekstra god smag og struktur. Bageblandingen giver 10-12 boller.

Valsemøllen Økologiske Koldhævede Brunchboller, vejl. udsalgspris 19,95 kr.

Valsemøllen Økologiske Grødboller
De lækreste grødboller til alt fra brunchbordet, madpakken og til eftermiddagshyggen! Bageblandingen er lavet på dansk økologisk mel og består af en skøn kombination af havre, hørfrø og solsikkekerner, der giver en god luftig og saftig bolle med bid i. Brødblandingen giver 12 boller.

Valsemøllen Økologiske Grødboller, vejl. udsalgspris 20,95 kr.