Lækre vegetaropskrifter

Om du er vegetar eller snupper en kødfri dag en gang om ugen, så har vi samlet en masse inspiration til dig på vegetaropskrifter. Find masser af enkle opskrifter på vegetariske middagsretter her, hvis du gerne vil skifte kødet ud med et grønnere alternativ.

Mange tror, at det er svært at lave vegetarisk mad. Måske fordi vi er så vant til, at kød giver både fylde, mæthed og god smag. Men det behøver slet ikke være hverken svært eller tage lang tid. Tværtimod.

Det behøver ikke tage lang tid

Vi har samlet og testet en masse grønne opskrifter, hvor du kommer fra opskrift til færdigt måltid på ingen tid. Tag f.eks. en sprød panini med pesto og frisk mozzarella eller wraps med hummus og grønt. Her skal du kun bruge 20 minutter i køkkenet, før du står med et færdigt, lækkert vegetarisk måltid fyldt med god smag og masser af god, grøn samvittighed.

Mange laver de samme retter til aftensmad igen og igen. Særligt i en travl hverdag. Men med vores vegetaropskrifter her har vi gjort det nemt for dig at prøve noget nyt. Vi har nemlig gennemtestet alle opskrifterne, så du kan være sikker på, at de er lige til at gå til, og at du får et rigtig godt resultat. Forhåbentlig kan de grønne retter på sigt blive til nogle af en af dine nye livretter.

Børnevenlige retter

Én ting er, at det ikke må tage for lang tid eller være for svært at lave aftensmad. Men hvis du har børn, så kender du sikkert også til udfordringen med at finde middagsretter, som både børn og voksne kan lide.

Vi har gjort det nemmere for dig med en samling af børnevenlige opskrifter. Prøv f.eks. madpandekager med falafler, som er en vaskeægte familiefavorit.

Sagt på en anden måde. Du finder her et væld af inspiration til aftensmadsretter, som er lige til at gå til, er hurtige at lave, og som smager skønt. Så skønt, at vi garanterer dig, at hverken du, din familie eller middagsgæster vil føle, at I går på kompromis med hverken smag eller mæthed.

Læs mere

Valsemøllens vegetariske middagsretter

Valsemøllens produkter egner sig også til, når man ønsker at lave vegetariske retter. Mel, frø og kerner fra Valsemøllen er nemlig også plantebaserede, og kan derfor nemt indgå i vegetariske og plantebaserede retter.