Fremgangsmåde
Bagte auberginer
- Sæt ovnen på 200 grader.
- Halvér auberginerne og snit kødet med en kniv, så der dannes dybe tern.
- Kom 1 spsk. olivenolie og lidt salt på hver halve aubergine og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, indtil de er gyldne.
Blomkåls tabbouleh
- Pluk blomkålen i buketter og kom dem i en foodprocessor. Blend indtil det er blevet til små ris. Kom det hele op i en skål.
- Hak koriander og pil kernerne ud af granatæblet. Bland dem i blomkålsrisen.
- Riv citronskal og pres saften ud over blandingen. Vend det godt.
Hummus
- Kom hummusblandingen i en skål, og tilsæt koldt vand og olie.
- Rør blandingen godt sammen. Tilsæt evt. mere vand, til du opnår den ønskede konsistens.
Server de bagte auberginer med blomkåls tabbouleh, grønne tomater og en klat hummus.
Udviklet i samarbejde med Asta Just – der har en særlig kærlighed til plantebaseret mad.