Bageskolen

Bageskolen

Glutenfrit bagværk – kunsten at bage uden gluten

Når du bager glutenfrit gælder nogle helt andre retningslinjer, end når du bager med almindeligt, glutenholdigt mel. Det kan derfor være lidt af en kunst at få det helt perfekte, glutenfrie bagværk, da det normalt er gluten, der giver dejen elasticitet, sammenhængskraft og hæveevne. Men læs med her, hvor vi har samlet vores allerbedste tips og opskrifter til at bage lækkert, glutenfrit bagværk.

Kom i gang med glutenfri bagning

Lær at bage glutenfrit

For at lykkes med glutenfri bagning, er det vigtigt at vide, at glutenfrit mel og melblandinger har helt andre bageegenskaber end almindeligt mel. Bland andet pakker det sig lettere sammen, så det er altid bedre at afveje mængden af mel nøjagtigt fremfor at bruge decilitermål netop for at sikre, at du får det helt rette blandingsforhold.

En anden væsentlig forskel er dejens konsistens. En dej af glutenfrit mel kan, afhængig af opskriften, være løsere end almindelig brøddej. Det betyder, at man sjældent bruger hænderne, når man bearbejder og bager glutenfri dej, men i stedet bagemaskine, røremaskine eller håndmikser.

Bag glutenfrit madbrød

10 råd til glutenfrit bagværk

  1. Sådan håndterer du dejen. Glutenfrit brød bliver mest saftigt, hvis dejen er relativ løs, når den hældes ud i bageformen.
  2. Sådan får du brødet til at hæve ordentligt. Tilsæt 1-3 tsk. sukker eller bagesirup til dejen, det hjælper med at få hævningen godt i gang.
  3. Sådan giver du brødet en jævn overflade: Pensl eller spray brødet med vand og stryg overfladen med en ske eller dejskraber – drys evt. med sesamfrø eller boghvedeflager, inden du lader brødet hæve, så får du en flot og jævn overflade. Hvis du ikke ønsker at tilsætte frø eller flager, kan du nøjes med at pensle eller spraye brødet med koldt vand hen mod slutningen af bagetiden.   
  4. Sådan holder brødet sig bedst. Den bedste måde at opbevare glutenfrit brød på er at fryse det. Lad det færdigbagte brød køle helt af, skær det derefter i passende skiver og fordel i fryseposer. De frosne brødskiver kan derefter tøs op direkte på brødristeren eller i ovnen.
  5. Sådan får du et mere fiberrigt brød. Ønsker du et brød med et højere fiberindhold, kan du udskifte ¼ af melblandingen med Finax Fibermix.
  6. Sådan undgår du for meget støv. Glutenfrit mel støver mere end almindeligt mel. Den bedste måde at undgå for meget støv på er først at vende melblandingen sammen med væsken med en ske eller trægaffel. Derefter kan du sagtens arbejde dejen sammen i røremaskine eller med håndmikser.
  7. Sådan får du flotte portionsbrød. Når du bager glutenfrie portionsbrød, skal du forsøge at få overfladen så jævn og fin som muligt. Placér brødene så tæt ved hinanden på bagepladen, at de hæver sammen – så vil brødene støtte og holde hinanden oppe. Hvis du derefter pensler brødenes overflade med smeltet margarine eller olie lige inden bagning, er det let at dele brødene igen, når de er færdigbagte.
  8. Sådan lykkes du med boller. Her er det vigtigt, at du ikke forsøger at strække og tvinge dejen, men derimod varsomt former den med hænderne. Dejen kan være forholdsvis løs og svær at forme, derfor kan du også sprøjte dejen ud til boller ved hjælp ad en dejsprøjte eller en plastikpose med hul i.
  9. Sådan undgår du tørt brød. Et godt tip er at bruge psyllium eller loppefrøskaller, der binder væsken i dejen og gør den formbar og dermed lettere at bearbejde. Det kan også være svært at få den glutenfri dej til at hæve. Du kan derfor tilsætte 1-3 tsk. sukker eller bagesirup til dejen, for at sætte gang i hæveevnen.
  10. Prøv dig frem. Øvelse gør mester, så lav gerne en prøvekage, når du bager småkager og småbrød. Hvis dejen flyder ud under bagningen, skal du blot tilsætte lidt mere melblanding til dejen næste gang. Hvis det derimod er svært at forme kager og brød, og dejen måske smuldrer for meget, skal du tilsætte lidt mere fedt eller væske.

Glutenfrie kager

Det er ikke kun brød du kan bage glutenfrit. Faktisk kan du også bage alverdens lækre kager og søde sager. Når du skal bage kager med Finax Glutenfrie Melblandinger, hjælper det at blande alle smagsingredienserne sammen med de tørre ingredienser først. Når du rører væsken i, behøver du ikke bearbejde dejen så længe, og samtidig får du en mere luftig kage.

Bag glutenfrie kager

Glutenfri tærtebund

Der er ikke noget som en lækker tærte af både den salte og søde slags. Glutenfri tærtedej bliver ofte meget porøs og kan være svær at håndtere og forme. Det bliver dog lettere, hvis du lægger den mellem to stykker plastfilm og ruller den ud. Træk så forsigtigt det øverste folielag af, og løft dejen i det nederste lag, når du vender dejen ned i tærteformen. Træk forsigtigt det andet folieark af, og tryk dejen på plads i formen. Prik huller i kanten med en gaffel og forbag tærtedejen i ca. 10 min. ved 175°C, inden du hælder dit fyld i.

Få opskriften på glutenfri tærtebund

Få succes med glutenfri pizza

Hvis du er glutenintolerant og har lyst til pizza, kan du sagtens lave din egen glutenfrie pizzadej, og få en sprød og god bund. Med Valsemøllen glutenfri melblanding får du netop den farve, sprødhed og smag, der gør din egen glutenfri pizza ligeså lækker som almindelig pizza. Hemmeligheden til succes med glutenfri pizza ligger både i ingredienserne og tilberedningen af dejen.

Bag en sprød glutenfri pizza

Bag en glutenfri jul

Glutenfri julebagning behøver ikke at være avanceret og vanskeligt. Hvad end du leder efter en glutenfri opskrift på vaniljekranse eller brunkager, så har vi en opskrift, der bør høre hjemme i de fleste hjem, når der skal laves glutenfri julebagning.

Glutenfri julebagning