Vælg mellem en lang række af forskellige meltyper og -blandinger af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Mere end 100 års erfaring, viden og passion for korn, kerner og mel betyder, at Valsemøllen idag har markedets største udvalg til dig, der bager professionelt. Få et overblik over vores udvalg her. Se alle blandinger og koncentrater her.

             

 

Rent mel i posen

Valsemøllen tilbyder hvede- og rugmel i forskellige kvaliteter og varianter – herunder danske og økologiske typer. Vi har også et stort udvalg af de mere specielle hvedesorter øland, spelt, durum m.m.

I fuldkornssortimentet findes en lang række mere eller mindre forædlede produkter og ingredienser, som overholder kravene til Fuldkornskornsmærket. Bl.a. PowerHVEDE, HvidHVEDE og PowerRUG, som er fuldt formalede og med en forbedret bagevolumen i forhold til traditionelt fuldkornsmel, som f.eks. grahamsmel.

Med vores økologiske SigNatur brødblandinger er det også nemt at bage økologiske brød, som forbrugerne i stigende grad efterspørger. Det økologiske sortiment består af forskellige brødblandinger, meltyper, kerner, frø og flager m.m. Læs mere om det økologiske sortiment her.

Helblandinger til rug- og hvedebrød

Helblandinger til rug- og hvedebrød sikrer dig den samme gode kvalitet – hver gang. Samtidig er de nemme at arbejde med, da der kun skal tilsættes vand og gær. Valsemøllen har en række populære blandinger f.eks. Kerne Max 100/0, Græskarrugbrød 100/0, Softkernerugbrød og mange flere.

Forblandinger/koncentrater til rug- og hvedebrød

Med Valsemøllens forblandinger og koncentrater er det nemt at bage et bredt udvalg af helt unikke brød og samtidig være garanteret, at forholdet mellem salt, sukker, bagehjælpemiddel og sur er optimeret. Forblandingerne og koncentraterne varierer typisk i forholdet 10/90 til 50/50, og der kan tilsættes mellem 90 og 50% af tørstoffet efter eget valg. Prøv f.eks. at tilsætte forskellige meltyper, kerner, frø eller flager.

Det giver dig mulighed for at bage mange forskellige brød ud fra én forblanding eller et koncentrat. Dermed har du både rig mulighed for at sætte dig personlige præg på brødet og du opnår mindre spild og bedre produkt- og lageroptimering.   

Bagehjælpemidler/surdejsmel  

Vi tilbyder også bagehjælpemidler og tørrede surdejsmeltyper optimeret til enten hvede- eller rugbrød. Bagehjælpemidlerne til hvedebrød giver mere volumen, tættere krumme og en bedre stabilitet, så brødene uden problemer kan køres på køl eller frost. Hvedesurdejsmeltyperne giver primært mere smag. De enkelte varianter af hvedesurdejsmel er typisk tilpasset unikke melkoncepter for at smagsoptimere slutproduktet.

Valsesauer er en af vores mest populære rugbrødsurdejsmele, der sikrer det rette syreindhold. Herved opnås et mere saftigt og skærbart rugbrød.

Helblandinger til kager

Valsemøllens nye kageblandinger gør det nemt at bage muffins, kager eller brownies med gode rene råvarer og uimodståelig smag. Produkterne er samtidig særdeles velegnede til frost, så der kan produceres mere effektivt.  

Kerner, frø og flager    

Valsemøllen tilbyder et bredt sortiment af kerner, frø og flager – både konventionelle og økologiske. Nogle tæller med i fuldkornsregnskabet, f.eks. de poppede kerner, som gør det nemt at producere et lækkert kernefyldt brød. Andre har særlige egenskaber, som f.eks. EASY Kernerne, der suger vand hurtigere end traditionelle kerner og derfor er meget nemme at arbejde med.

Fyld pallen op med de bageri-tørvarer, du bruger mest

Hos VM Grossisten kan du også købe dine mest brugte bageri-tørvarer: salt, sukker, marcipan, marmelade, chokolade, nødder m.m. Bestil VM Grossistens varer sammen med de sædvanlige mel- og kornprodukter fra Valsemøllen A/S. Det bliver nemmere at fylde pallen op, så du sparer tid, fragtomkostning og får én samlet faktura.

Læs mere om fordelene ved VM Grossisten. 

Bestil ONLINE døgnet rundt via webshoppen